DMI: Sol, regn og torden i dag

Weekenden bliver våd og kold - mandag tegner bedst i pinsen

Foto: DMI
Foto: DMI

Det gælder om at nyde det gode vejr fredag - for nu kommer det ventede omslag med regn og lavere temperaturer.

I følge DMI bliver vejret forholdsvis godt fredag.

- Det bliver solrigt de fleste steder. Men i det nordlige Jylland kan dagen begynde lidt sløret. I Nordjylland og Vestjylland ligger temperaturerne på 10-16 grader fredag. Men i resten af landet kan det blive mellem 17 og 23 grader varmt, siger vagthavende meteorolog hos DMI, Dan Nilsvall, til Ekstra Bladet.

Fredag eftermiddag trækker skyerne sammen og det kan give både lokale regnbyger og faktisk også tordenvejr.

Kraftige byger
- Lokalt kan regnbygerne blive ganske kraftige fredag. I weekenden falder temperaturen og solskinnet aflyses af skyer, regn og lave temperaturer. Mandag bliver den bedste dag i pinsen med 17-18 graders varme. Der kan også komme nogen sol.

I følge meteorologen kan vejret faktisk begynde at blive dejligt igen i løbet af næste uge.

- Det bliver langsomt varmere igen, siger Dan Nilsvall.

En dag med solskin betyder også en dag med solcreme. Se hvordan Side 9-pigen Josefine smører strandgæsterne ind

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere