DMI: Torden og regn fra morgenstunden

Risiko for skybrud og torden i de sydøstlige egne

Hør, hvordan torden og lyn opstår. (Video: DMI)

Regnen væltede ned, og det buldrede og bragede på Sydsjælland, i hovedstaden og på Lolland og Falster i morges Det fortæller vagthavende hos DMI til Ekstra Bladet tirsdag morgen.

- Ja, egentlig havde vi varslet, at det ville blive værst over Lolland og Falster, hvor der er risiko for skybrud, men vi skal vist udvide varslet til, at det også kan tordne i København, siger Frank Nielsen fra DMI klokken lidt over syv tirsdag morgen.

Det sydlige Sjælland og Lolland-Falster kan få regnmængder på mellem 15 og 25 millimeter inden for 30 minutter, hvilket betyder, at der er tale om skybrud.

Klokken 9.30 kunne vagtchefen hos DMI dog konkludere, at det kun var enkelte steder mellem Stevns, Vordingborg og Falster, at der faldt så mange millimeter, at der var tale om skybrud.

- Ved et rensningsanlæg i Nykøbing Falster faldt der 22 mm, så der kan vi tale om skybrud. Ellers har det været kraftigt, men ikke kraftigt nok til at komme ind i kategorien, siger Frank Nielsen fra DMI til Ekstra Bladet klokken 9.30 tirsdag.

- Jyderne vågner op til skyer, men det klarer op vestfra, og de får kun enkelte byger, hvis det overhovedet begynder at regne derovre. De slipper for regn, men til gengæld er der lidt køligere vestpå, siger Frank Nielsen fra DMI til Ekstra Bladet.

Lidt tid efter, lynet havde slået ned, begyndte der at komme røg ud bag Ida Kristoffersens opvaskemaskine (Foto: Nanna C. Pedersen) Samfund - 5. aug. 2015 - kl. 11:17 Lynet slog ned hjemme hos Ida i aftes

Temperaturerne kommer til at ligge omkring de 20 grader og måske lidt mere end det, lyder meldingen.

Uvejret kommer fra det nordlige Tyskland, der de senere dage har oplevet høje varmegrader og kraftigt tordenvejr.

Opklaring senere på dagen
Hvis man har planer i det fri i eftermiddag og aftentimerne, behøver man ikke være bange for at blive gennemblødt af regn.

- Det ser ud til at klare op sent på eftermiddagen, hvor dagen kommer til at minde om en pæn sommerdag igen, siger Frank Nielsen.

Hør om skybrud her. (Video: DMI)

 

Det er faktisk langt fra alle beboelsesejendomme, som har en lynafleder (Arkivfoto: Per Lange) Samfund - 5. aug. 2015 - kl. 15:44 Sort uheld: Derfor slår lynet ned

12 kommentarer
Vis kommentarer