DMI udsender stort varsel: Her kan der komme skybrud og torden

Stort set hele landet er omfattet af varsel eller risikomelding om skybrud torsdag

Når man bor i Danmark er man godt klar over, at en række dage med flot vejr som regel betyder, at der er en vejrmæssig regning, der skal betales.

Især i sommermånederne er der ofte en tendens til, at varmt vejr bliver sluttet af med et brag og en masse regn, og der er de seneste dages flotte vejr ingen undtagelse.

Det sommerlige vejr kommer nemlig torsdag midlertidigt til ophør, når en koldfront bevæger sig ind over landet og laver ballade, idet den støder sammen med det varme, danske vejr.

Således har DMI tidligt torsdag morgen udsendt et varsel om, at den sydlige del af landet - til og med Ringkøbing-Skjern, Vejle, det nordligste Fyn, Kalundborg og Køge - kan forvente kraftig regn og torden i løbet af eftermiddagen, mens der i resten af landet - med undtagelse af Bornholm - er en risiko for skybrud og torden.

- Koldfronten ligger ude i Nordsøen, og der er regn- og tordenbyger i den allerede nu. Den trækker stille og roligt ind mod landet, og foran fronten vokser der også nogle byger op i den her varme luft, vi har haft inde over os de seneste dage, siger Janne Hansen, vagthavende meteorolog hos DMI, til Ekstra Bladet.

Grafik: DMI
Grafik: DMI
 

Starter flot
Dagen starter ud med flot solskin igen, omend det nogle steder kan være lidt sløret sol, men det skifter altså betydeligt på et tidspunkt.

- Det bliver langsomt mere og mere skyet, og fra omkring middag begynder det at regne i Jylland. Det kan godt dryppe lidt før, men det er her, det for alvor begynder med regn- og tordenbyger, siger hun.

Varslet om kraftig regn og skybrud gælder for den sydlige del af landet fra klokken 14, mens risikomeldingen for resten af landet er gældende fra klokken 15. Begge dele er gældende frem til midnat.

- Det er der, vi har haft noget solopvarmning om formiddagen, og det er der, koldfronten går i land så at sige. Så der er mange parametre, der gør, at det ligesom er der, det bliver værst.

Kan tage fejl
Definitionen for kraftig regn er mere end 24 mm regn på seks timer, mens skybrud betyder mere end 15 mm på 30 minutter, så der er altså mange, der har en våd omgang i sigte.

Janne Hansen understreger dog, at det langt fra nødvendigvis er alle steder, der får så meget regn.

- Det er et stort område at udsende et varsel for, men vores problem er, at vi ikke ved, hvor de her byger opstår. Og derfor er man nødt til at have lidt store armsving.

- Det kan jo godt være, jeg tager grueligt fejl, og det ikke bliver nær så slemt, men sådan som vores prognoser indikerer, så kan vi godt risikere at få nogle pæne mængder vand, siger meteorologen.

På den anden side af det voldsomme regnvejr er der dog udsigt til, at det gode vejr så småt vender tilbage, om end det fredag starter med lidt lavere temperaturer på mellem 13 og 18 grader.

DMI lover solrigt og stabilt vejr de næste tre uger. Foto: Rumle Skafte Samfund - 8. maj. 2018 - kl. 18:08 Spritny super-prognose fra DMI: Sol og 20 grader de næste tre uger

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere