Lørdag og søndag bliver ingen normal december-weekend. Sådan lyder meldingen fra DMI.
Temperaturerne vil nemlig ligge noget højere, end de normalt gør i Danmark i julemåneden.
- Det er noget varmere, end det plejer at være, det må man sige, siger Thyge Rasmussen fra DMI om weekendvejret.
I den kommende weekend vil det efter alt at dømme blive omkring 8 til 9 grader. Du behøver derfor ikke pakke dig helt så meget ind, som tilfældet var mandag morgen, hvor vi startede ugen med frostgrader.
Advarsel: Pas på glatte veje i hele landet
Vinteren kommer
Den usædvanligt lune luft i den kommende weekend skal vi imidlertid ikke vænne os til.
Ifølge Thyge Rasmussen vil vejret vende igen i næste uge, og vi kan se frem til flere iskolde cykelture.
- Det ser ud som om, at efter den her meget milde weekend bliver det igen noget køligere i næste uge. Så det kan være - når vi når lidt længere hen i næste uge - at det begynder at få et lidt mere vinterlig islæt igen, siger Thyge Rasmussen.
Vinteren er med andre ord godt på vej. Få hele vejrudsigten fra DMI i videoen øverst i artiklen.