DMI varsler om voldsomt vejr

Langs vestkysten kan man forvente stormende kuling med vindstød af stormstyrke

Du kan få DMIs månedsprognose lige her.

Søndag kan det komme til at blæse voldsomt.

Derfor har DMI tidligt på morgenstunden udsendt et varsel såkaldt kategori-1 varsel.

Det er især langs hele den jyske vestkyst, at man skal være særligt opmærksom, lyder det fra DMI.

'Vær opmærksom på, at vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og udendørsaktiviteter', skriver vejrtjenesten på sin hjemmeside.

DMI forventer, at de bliver ved med at varsle indtil omkring mellem klokken 10 og 11 mandag.

- Det foregår ret hurtigt, så hvis man sover længe, så slipper han helt for det, siger Dan Nilsvall, vagthavende meteorolog ved DMI.

Det kommer til at regne nogle millimeter, men ikke noget i nærheden af den mængde regn, der faldt fredag, fortæller den vagthavende.

- Det er kraftig vind, der kommer i over den nordvestlige del af landet, man skal være opmærksom på.

- Der er tale om kuling med stormstyrke. Så en god omgang rusk. Fordi der stadig er blade på træerne, så kan grene rive sig løst, og træerne kan ligefrem vælte omkuld, siger Dan Nilsvall.

Vindhastigheden er op i mod 20-23 meter i sekunder, men det er især vindstødene, der kan rive træer med sig. De kan ligge på mellem 25 og 30 meter i sekund.

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere