DMI varsler voldsomt vejr: Vær opmærksom

Morgentågen har lørdag fået beskrivelsen Kategori 1: Voldsomt Vejr fra DMI. Man skal være specielt opmærksom som bilist, lyder det

Voldsomt vejr lørdag morgen, men hvad byder den kommende måned på af vejr? DMI kommer her med en månedsprognose

DMI har udsendt et risikovarsel om voldsomt vejr lørdag morgen på grund af en tæt tåge.

Man skal specielt være opmærksom som bilist, fortæller Thyge Rasmussen der er vagtchef hos DMI.

- Man skal køre efter forholdende. Nogle steder i landet er sigtbarheden kun 100 meter, så der skal man være opmærksom på de forankørende bilister, fortæller Thyge Rasmussen til Ekstra Bladet.

- Man kan blandt andet se, hvor galt det er gået nede på Lillebæltsbroen, hvor ni biler er kørt sammen.

Se også: Massesammenstød: Ni biler i uheld

Tågen letter
Op ad lørdag formiddag vil tågen lette, men man kan ikke forvente en solrig dag.

- Solen kan titte frem nogle lokale steder, men det vil mest være overskyet. Temperaturen kommer til at ligge omkring de fem grader, men der vil ikke været meget vind over landet, fortæller Thyge Rasmussen.

I natten mellem lørdag og søndag vil der være regn, og hvis man bor i den østlige del af landet kan man først forvente, at regnen holder op i løbet af formiddagen søndag.

Søndag vil solen komme frem over det ganske land, men det kommer også til at blæse fra sydvest.

- Hvis man skal udenfor, så skal man nok finde et sted, hvor der er læ, fortæller Thyge Rasmussen.

Temperaturerne vil komme op mellem seks og ti grader.

Det handler om at nyde den sidste søndags-sol, for søndagen slutter af med regn i løbet af aftenen.

34 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere