DMI varsler voldsomt vejr

Vindstød af stormstyrke rammer Vestkysten søndag eftermiddag og varer til ud på mandagen

Det er anden gang i år at Vestkysten bliver ramt af hårdt vejr. Hør mere om weekendens vejr her.

Knækkede grene, væltede træer eller tagsten, der blæser ned.

Vestjyderne bør forberede sig på lidt af hvert, for DMI advarer om voldsomt vejr og vindstød af stormstyrke, der søndag aften og natten til mandag kommer til at ramme den jyske vestkyst.

- Vinden går i vest og tiltager i løbet af eftermiddagen på Vestkysten. I løbet af aftenen og natten kan det blive hård kuling og vindstød af stormstyrke, forklarer vagthavende meteorolog ved DMI, Steen Rasmussen.

Det udsendte varsel dækker størstedelen af kommunerne på den jyske vestkyst.

Selvom varslet kun gælder Vestkysten, slipper resten af landet ikke for en mild vind. Grafik: DMI.
Selvom varslet kun gælder Vestkysten, slipper resten af landet ikke for en mild vind. Grafik: DMI.
 

I løbet af aftenen og natten forventer DMI stormende kuling og vindstød af stormstyrke, altså med helt op til 27 meter i sekundet.

Meteorolog Steen Rasmussen opfordrer til, at man tænker sig om, hvis man bor i området, som varslet dækker.

- De fleste er nok vant til at det blæser derud, men ellers må man jo fjerne sin trampolin og surre tingene fast, siger han.

- Der er måske nogle træer, der kan vælte, men det har jo blæst rimelig meget, så de fleste træer, der har været dårlige, er nok væltet.

Det udsendte varsel gælder kun Vestkysten, men resten af landet slipper ikke helt for at blive rusket igennem. Der bliver vejret dog markant mildere end ved Vesterhavet.

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen