DMI: Vi får sne i weekenden

Dele af Danmark vil blive ramt af snebyger hen mod og hen over weekenden, fortæller vagtchefen hos Dansk Meteorologisk Institut

Det nye år har været præget af relativt varmt januarvejr, hvor der blandt andet er sat ny varmerekord for højeste temperatur, som nogensinde er registreret i årets første måned.

Men nu er det koldere vejr på vej, fortæller Dansk Meteorologisk Institut. En koldfront bevæger sig nemlig ind over landet østfra, og den bringer i første omgang regn med sig, siger vagtchef Anja Bodholdt til Ekstra Bladet:

- Onsdag kommer den her front ind over Danmark, og nedbøren vil i første omgang falde som regn og så senere som slud. Efterhånden får vi så koldere luft, så der vil vi opleve noget hvidt i bygerne.

Artikel fortsætter under billedet..

Her kan man se DMI's prognose for weekenden, hvor der vil falde sne. Foto: Screendump: Dansk Meteologisk Institut
Her kan man se DMI's prognose for weekenden, hvor der vil falde sne. Foto: Screendump: Dansk Meteologisk Institut
 

Kælkevejr udebliver
Som vi nærmer os weekenden, vil bygerne bliver mere og mere hvide i takt med, at temperaturen falder endnu mere. Det er dog ikke hele landet, der vil opleve snevejr, fortæller vagchefen.

- Der kommer ikke til at falde snemængder i den størrelsesorden, at man kan komme ud og kælke. Det bliver primært den nordlige og østlige del af Danmark, der vil få snebyger hen mod weekenden.

Weekendens snevejr kommer heller ikke til at ramme alle egne af Danmark, da fronten kommer østfra, slår Anja Bodholdt fast:

- I weekenden bliver det snevejr i Østjylland og ned gennem Kattegat, men det vil ikke være ret meget. Vestjylland vil ikke få sne, men der vil falde sne i forskellige byger gennem weekenden i Nordjylland, Nordsjælland, Nordfyn og Bornholm.

51 kommentarer
Vis kommentarer