DMI: Vinteren blev den varmeste nogensinde

Vinteren 2019-2020 blev samtidig den næstvådeste nogensinde

Vinteren er ifølge kalenderen officielt slut. Hvordan vejret bliver i den første forårsuge, kan du se her.

Det har aldrig nogensinde været så varmt om vinteren i Danmark, som det var tilfældet i den netop overståede.

Det oplyser DMI.

Vinteren 2019-2020 - som officielt er månederne december 2019 til februar 2020, endte med et gennemsnit på 5,0 grader. Til sammenligning var gennemsnittet for perioden 1961-1990 på 0,5 grader i vintermånederne, mens gennemsnittet var 1,8 grader i 2006-2015.

- Hvis denne vinter kommer til at stå i folks hukommelse som vinteren, der aldrig blev, er der god grund til det – den har så afgjort været usædvanlig, lyder det fra klimatolog Mikael Scharling i en nyhed fra DMI.

Ud over at blive den varmeste vinter nogensinde blev vinteren også den næstvådeste, der nogensinde er målt.

Den hidtil højeste gennemsnitstemperatur var på 4,7 grader, som blev målt i vinteren 2006/2007. Samme vinter blev desuden den vådeste nogensinde, idet der faldt 319 mm fordelt over de tre vintermåneder. Dette års tre vintermåneder bød på et gennemsnit på 280,3 millimeter nedbør landet over.

Især februar bidrog med regn til det samlede regnskab, idet det blev den vådeste februar nogensinde med 135,1 mm nedbør.

Fremtidens vinter
Ifølge DMI vil årets vinter svare til en gennemsnitlig vinter i slutningen af århundredet som følge af klimaforandringerne. Det er dog altså stadig at betragte som en usædvanlig vinter ud fra de nuværende normaler.

- Temperaturen denne vinter ligner meget den gennemsnitlige vinter, som den kommer til at se ud i slutningen af århundredet, hvis CO2-udledningerne fortsætter som i dag. For et fortsat højt udledningsscenarie forventer vi nemlig en gennemsnitstemperatur om vinteren på 5,2 grader i perioden 2071-2100, siger Rasmus Anker Pedersen, der er klimaforsker hos DMI.

Han fortæller samtidig, at det våde vejr, vi har oplevet i denne vinter, også må formodes at blive normalt i slutningen af århundredet.

Han understreger dog, at vi endnu ikke er der, hvor den varme og fugtige vinter er normal.

- Denne varme og våde vinter, vi netop har haft, skyldes langt hen ad vejen naturlige variationer i vejret. Men i takt med, at klimaet ændrer sig, øges sandsynligheden for, at vi kan sætte nye varme- og nedbørsrekorder, når vi har naturlige udsving i vejret. Den globale opvarmning gør de varmeste vintre varmere, end de tidligere har været, og de kolde vintre knap så kolde. Dermed bliver det mere sandsynligt, at vi oplever nye varmerekorder, og mindre sandsynligt at opleve nye kulderekorder.

504 kommentarer
Vis kommentarer