DMI: Weekenden bliver grå og våd

Weekenden bliver præget af trist gråvejr og regnbyger, ifølge DMI. Få weekendens vejrudsigt her

Få vejrudsigten her

Intet varer evigt - heller ikke det pæne efterårsvejr i november.

Hvis du bevæger dig udenfor i løbet af den kommende weekend, kan du nemlig sagtens ende med at gå rundt i den kolde november-regn.

Weekenden bliver trist, grå og i nogen steder af landet også våd. Sådan lyder meldingen fra Martin Lindberg fra DMI.

- Det bliver mest gråt, og der kommer regn vest fra, siger Martin Lindberg fra DMI kort og kontant.

Vi kan dog være heldige at få et par solstråler i ansigtet, men det er gråtonerne, der vil præge farvebilledet i Danmark.

- Vi kan få lidt sol især søndag mellem bygerne, men både lørdag og søndag bliver mest skyet.

Tågen letter for en stund

På trods af den knapt så muntre udmelding fra DMI, er der lyspunkter ved vejret i den kommende weekend.

De seneste dage har det danske landskab lignet noget fra en noirfilm. Tågen har været tæt og lyset fraværende, men det ser ud til, at den letter i weekenden.

- Til gengæld slipper vi for den tætte tåge, vi har haft i et par dage. Der kan komme lidt lokal tåge i nat, men det bliver ikke tæt. Lørdag og søndag slipper vi for tågen, tror jeg, lyder det fra Martin Lindberg.

Få hele weekendens vejrudsigt øverst i artiklen.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen