De livsfarlige listeria-bakterier fra Esbjerg-virksomheden Hjerting Laks, som på det seneste er skyld i mindst et dødsfald, har i knap et år stået på Statens Serum Instituts sorte liste.
Det bekræfter overlæge Tyra Grove Krause, Statens Serum Institut, overfor Ekstra Bladet.
- De to bakteriers dna matcher fuldstændig, og derfor ved vi, at den aktuelle stamme er den samme, som sidste år kom fra Hjerting Laks, siger hun.
Bakterien blev lokaliseret i sensommeren 2014 efter Fødevarestyrelsens beslaglæggelse af pakninger med Hjerting Laks' koldrøget hellefisk i Bilka, Netto, Føtex og Irma.
Listeria-udbrud kendt siden april
Listeria-udbrud kendt siden april
En person er død af listeria
På det tidspunkt var Hjerting-listeriaen mistænkt for et dødsfald og i alt fem smittede personer - alle personer som i forvejen var svækket af sygdom og alder.
Kort efter standsede Hjerting Laks sin produktion af koldrøget hellefisk.
Analyserne, der blev foretaget på Statens Serum Institut (SSI), blev gemt i instituttets database. I april i år kunne SSI så konstatere, at den samme listeriastamme havde slået til igen - ind til videre med fire smittede heraf én med dødelig udgang.
Sidste år kostede listeria-forgiftninger 16 personer livet ud af hen ved 40 smittede. De fleste tilfælde havde forbindelse til listeria-smitten fra firmaet Jørn's Rullepølser.
Hjerting Laks har tidligere i dag taget afstand fra sundhedsmyndighedernes udlægning af den aktuelle sag, der udelukkende er baseret på dna-data.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.