Død efter besøg på Michelin-restaurant

En spansk kvinde er død, efter hun spiste en ret med svampe på Michelin-restauranten RiFF i Valencia

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Morkler kan være giftige, hvis de ikke bliver tilberedt korrekt. Det kan have kostet en spansk kvinde livet.

Hun døde kort efter et besøg på den spanske Michelin-restaurant RiFF, hvor hun bestilte en risret med de giftige svampe, skriver den britiske avis The Telegraph.

Den 46-årige kvinde var søndag ude at spise med sin mand og sin tiårige søn. De fejrede mandens fødselsdag.

Kvinden døde dagen efter.

Myndighederne er nu ved at fastslå dødsårsagen endeligt.

- Vi venter på undersøgelserne. De vil vise, om hun døde af forgiftning, eller om forgiftningen førte til en tilstand, der kostede hende livet, siger den regionale chef for sundhedsvæsnet, Ana Barceló.

11 andre fik også retten samme aften. De var ligesom kvinden natten igennem ramt af diarré og opkast, men overlevede.

Chefkokken, Bernd Knöller, har efterfølgende valgt at lukke restauranten.

- Jeg er i dyb sorg, skriver han i en pressemeddelse.

204 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere