Døde efter 1813-opkald: Nu får efterladte erstatning

Seks sager om den omstridte 1813-akuttelefon er blevet anerkendt til at modtage erstatning

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Patienterstatningen har i 2015 tildelt de første erstatninger i sager, der vedrører akuttelefonerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

- Det handler om forsinket diagnostik og behandling, der i tre tilfælde har ført til, at patienterne afgik ved døden, oplyser kommunikationschef i Patienterstatningen, Charlotte Wamberg, til Ekstra Bladet.

I alt er der givet erstatning i seks sager. Fem af dem omhandler 1813-ordningen i Region Hovedstaden, mens en sag stammer fra Region Sjælland. To dødsfald fandt sted i Region Hovedstaden og et i Region Sjælland.

Se også: Raser over notat: Sådan skrev vagtlægen om alvorligt syg baby

Det fremgår af Patienterstatningens årsrapport, som blev publiceret 8. juni.

Indtil videre er der tilkendt 1,6 millioner kroner i erstatning i fem af de seks sager. Erstatningen i den sidste sag er endnu ikke afgjort. Patienterstatningen vil ikke gå i detaljer med de enkelte sager og har derfor ingen kommentarer til, hvorfor netop disse seks sager har modtaget erstatning.

Se også: Massivt pres på 1813: Over 50 minutters ventetid

1813-telefonen blev indført 1. januar 2014 for at hjælpe personer med akutte skader. Fra start har akuttelefonen været præget af meget lange ventetider på op til 50 minutter, blandt andet på grund af personalemangel.

Antallet af anmeldelser vedrørende akuttelefonen har været stigende gennem de seneste tre år.

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere