Annonce:
Annonce:

Døde tjekkes ikke for corona

De praktiserende læger vil gerne tjekke alle afdøde ældre og svækkede borgere for coronavirus for at kende det reelle dødstal og stoppe smittespredningen. Men indtil videre har Sundhedsstyrelsen sagt nej

De praktiserende læger vil gerne have lov til at tjekke alle afdøde ældre og svækkede borgere for coronavirus. Foto: Shutterstock
De praktiserende læger vil gerne have lov til at tjekke alle afdøde ældre og svækkede borgere for coronavirus. Foto: Shutterstock
Annonce:
Følg Samfund

Ved du noget, så tip journalisterne bag historien ved at skrive til jf@eb.dk

De praktiserende læger har flere gange foreslået Sundhedsstyrelsen, at man skulle teste afdøde borgere i plejesektoren for coronavirus for at finde ud af, om de var smittede, uden man vidste det. 

Det vil ifølge lægerne give et bedre overblik over antallet af dødsfald og være et vigtigt redskab i kampen for at stoppe smittespredningen på eksempelvis plejehjem og blandt andre udsatte grupper.

Men indtil videre har Sundhedsstyrelsen ikke taget forslaget med i retningslinjerne på området. 

Det oplyser Anders Beich, speciallæge i almen medicin og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, til Ekstra Bladet.

Annonce:

- Man poder ikke rutinemæssigt for corona, medmindre der er en konkret mistanke om, at det er det, de kan være døde med eller af, siger Anders Beich, som har nævnt forslaget flere gange i løbet af den seneste måned i en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen.

- Vi har foreslået det, men foreløbigt er det ikke reglen, at alle, der dør uden for hospitalerne, bliver podet for corona. Det har man ikke kunnet se nogen mening med, siger han.

Kunne stoppe spredning
Anders Beich forklarer, at det især kunne være et vigtigt redskab i forhold til at inddæmme smitten. Hvis det viser sig, at en afdød beboer på et plejehjem eller i hjemmeplejen var smittet med coronavirus, ville man hurtigt kunne teste dem, der havde været i kontakt med vedkommende, og dermed tidligt forhindre smitten i at sprede sig.

- Vi synes, det hører med, hvis man gerne vil monitorere en sygdoms udbredelse og dødelighed, siger Anders Beich.

Samtidig betyder den manglende testning, at der kan være dødsfald, hvor den afdøde var smittet med coronavirus, som man overser og dermed ikke får talt med i statistikken. 

Annonce:

- Når vi for eksempel taler om plejehjem, så taler vi ofte om gamle, skrøbelige mennesker, som kan dø af mange årsager. Der er ikke en systematisk afdækning af dødsårsagen blandt dem, siger Anders Beich, som ikke har noget bud på omfanget af dødsfald, der ikke bliver registreret som corona-relaterede - det såkaldte mørketal.

Ikke alle coronasmittede vil kunne testes positive

Ekspert: Fornuftigt
Forslaget møder opbakning fra Christian Wejse, der er speciallæge i infektionsmedicin og lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

- Det er en rigtig god ide, siger Christian Wejse, som mener, "det ligger på den flade hånd" at teste alle afdøde i risikogruppen.

- Det kunne være et rigtig godt tiltag til at få et overblik og få afdækket det mørketal for antallet af dødsfald, der vil være, siger Christian Wejse, som heller ikke kan give et kvalificeret bud på, hvor mange corona-relaterede dødsfald, der ikke fremgår af statistikkerne.

Annonce:

- Men det er da lidt bekymrende, hvis lægerne siger, det ikke generelt er noget, de har nogen særlig opmærksomhed på, siger han og peger specifikt på de plejehjem, som har oplevet smittede beboere, som et sted, hvor alle afdøde burde testes.

- Jeg går da ud fra, at hvis det er på et af de plejehjem, hvor der har været coronavirus, at man har testet alle og har styr på, om der er coronavirus-relaterede dødsfald, siger Christian Wejse som især fremhæver vigtigheden af at teste afdøde i forhold til at begrænse smittespredningen.

- Hvis vi forestiller os, at der kunne have gået en medarbejder rundt på et plejehjem og været asymptomatisk smittebærer, er det jo svært at fange på anden vis, siger han.

Tester kun ved mistanke
Sundhedsstyrelsen henviser til Statens Serum Institut, som bekræfter, at afdøde ikke tjekkes systematisk for coronavirus.

‘Der testes ikke regelmæssigt hos folk der dør normalt derhjemme – men der kan testes, hvis det lægefagligt skønnes, at der er grund til det,’ skriver instituttet i en mail til Ekstra Bladet.

Annonce:

I mailen oplyser Statens Serum Institut desuden, at der arbejdes på en rapport om dødsfald i og uden for hjemmet. 

‘SSI ønsker dermed ikke at komme med udtalelser før den rapport er klar.’

Statens Serum Institut anslår i sin seneste vurdering, at der kan være 30-80 gange flere smittede end de officielle tal viser.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få Statens Serum Institut til at svare på, hvor stort man regner med at mørketallet er for dødsfald er i Danmark. 

Den 31. marts udtalte afdelingslæge Lasse S. Vestergaard fra Statens Serum Institut til TV 2, at mørketallet vurderes at være begrænset. 

- Men der kan være tilfælde, hvor folk pludselig er døde uden symptomer, for eksempel af en blodprop i hjertet. Vi ved for eksempel, at der er en større risiko for at dø af en blodprop i hjertet, hvis man har haft influenza. Det samme kunne vise sig at være gældende for coronavirus, sagde han til TV2.

Hverken Statens Serum Institut eller Sundhedsstyrelsen har svaret på Ekstra Bladets spørgsmål om, hvorfor man ikke har fulgt de praktiserende lægers ønske om at teste døde ældre og svækkede borgere for coronavirus.

Ledigheden når sit hidtil højeste: 47.000 ledige under coronakrisen

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Mystisk mordkomplot

Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: