Dødstallet stiger til 136 efter tragisk bådulykke

136 personer er indtil videre meldt dræbte, efter en færge sank i Victoria-søen torsdag eftermiddag. Det er stadig uklart, hvor mange passagerer der var om bord på færgen, også dødstallet forventes derfor at stige yderligere, i takt med at redningsarbejdet skrider frem

Den tragiske bådulykke har allerede kostet 136 livet. Se video fra bredden af søen her. (Video: AP)

Mindst 136 lig er blevet hentet op fra Victoria-søen i det østlige Afrika, efter en færge sank torsdag eftermiddag. Det oplyser de tanzanianske myndigheder fredag ifølge The Guardian.

Redningsarbejdet fortsætter, imens flere personer, der var om bord på den kæntrede færge, stadigvæk er meldt savnet.

Redningsfolk kæmper i øjeblikket på at hente levende og døde kroppe op af vandet, efter færgen, MV Nyerere, sank torsdag eftermiddag. Foto: AP
Redningsfolk kæmper i øjeblikket på at hente levende og døde kroppe op af vandet, efter færgen, MV Nyerere, sank torsdag eftermiddag. Foto: AP
 

Det anslås, at færgen, MV Nyerere, havde op imod 300 passagerer om bord, da den sank nær Ukerewe, der er den største ø i Victoria-søen.

Mindst 37 personer blev reddet, hvoraf flere var i 'meget dårlig tilstand,' oplyser kommissæren for Mwanza-regionen, John Mongella.

Se også: Flere hundrede frygtes savnet efter skibsforlis

Artiklen fortsætter efter billedet...

136 personer er indtil videre meldt omkomne, men tallet forventes at stige i de kommende timer og dage. Det er nemlig uklart, præcis hvor mange passagerer der var om bord på den kæntrede færge. Foto: AP
136 personer er indtil videre meldt omkomne, men tallet forventes at stige i de kommende timer og dage. Det er nemlig uklart, præcis hvor mange passagerer der var om bord på den kæntrede færge. Foto: AP
 

Ulykke kan skyldes overlast
Chefen for kommunalbestyrelsen på øen Ukerewe har udtalt, at det endnu ikke er til at sige, præcis hvor mange passagerer, der var om bord på færgen.

Det skyldes, at færgens billetsælger er druknet, og at maskinen der registrerer billetsalgene fortsat er forsvundet.

Nogle medier har påstået, at der skulle være flere hundrede passagerer med færgen, hvoraf mange var børn. Færgen var fyldt til renden, fordi det var markedsdag på øen. Ulykken skete 50 meter fra land, tilsyneladende da færgen skulle lægge til land på øen.

Den aldrende færge fragtede også en anseelig last, bestående af blandt andet indeholdt majs, bananer og cement.

Det står endnu ikke klart, hvad der forårsagede ulykken, men overlast har tidligere været årsagen i denne type ulykker.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Færgen kæntrede omkring 50 meter fra øen Ukerewe. Her ses den med bunden i vejret. Foto: AP
Færgen kæntrede omkring 50 meter fra øen Ukerewe. Her ses den med bunden i vejret. Foto: AP
 

Oppositionen rejser kritik efter ulykke
Tanzanias præsident, John Magufuli, har opfordret landets befolkning til at 'forholde sig rolige i denne svære tid,' ifølge præsidentens talsmand, Gerson Msigwa.

Oppositionen har allerede rettet heftig kritik mod den tanzanianske regering, for at negligere faren ved denne type færger, der ofte er i meget dårlig forfatning.

- Vi har ofte rejst kritik af færgens dårlige stand, men regeringen har vendt det døve øre til. Vi har gentagne gange anklaget regeringen for netop dette, sagde John Mnyika, vicegeneralsekretær i  Chadema, der er det største oppositionsparti i Tanzania.

Med en overflade på 70.000 kvadratkilometer er Victoria-søen cirka samme størrelse som Irland og bliver delt af Tanzania, Uganda og Kenya.

Kæntrede skibe er ikke ualmindeligt, og mange mennesker mister ofte livet, fordi der er mangel på redningsveste, og fordi mange mennesker i regionen ikke kan svømme.

Den dødeligste af denne type ulykker i nyere tid skete i 1996, hvor 800 personer døde, da deres færge sank.

Se også: Flere hundrede frygtes savnet efter skibsforlis

Se også: Præsident med vild udmelding: Jeg kan ikke se noget behov for prævention

Se også: U-lande får milliarder fra Danmark: Kvæler demokratiet på nettet

5 kommentarer
Vis kommentarer