Dødstallet stiger: Tilfældige tilskuere dræbt i Myanmar

Omkring 180 mennesker er indtil nu blevet dræbt under demonstrationerne mod regimet i Myanmar, som tog magten ved et kup i februar

Nonne forsøger at stoppe volden i Myanmar ved at gå på knæ og bede foran militæret.

Mindt 20 mennesker blev i løbet af mandag dræbt under demonstrationer i Myanmar, hvor demokratiet i februar blev undertrykt af militæret, som greb magten ved et kup.

Flere af de dræbte var forbipasserende eller uskyldige tilskuere til protestmarcher, skriver avisen The Guardian.

- Antallet af tilskadekomne stiger drastisk, lyder det fra en lokal overvågningsgruppe, AAPP, som forsøger at holde styr på anholdelser og ofre for militærets brutale fremfærd med tåregas, plastickugler og skarp ammunition.

Flere end 180 mennesker er blevet dræbt under demonstrationer siden 1. februar, da militæret greb magten og afsatte den folkevalgte Aung Sun Suu Kyi. Det drev i ugerne derefter hundredtusinder på gaderne i protestoptog.

Demonstranter søger ly bag en barrikade ved protester mandag i Mandalay i Myanmar. Foto: Reuters / Ritzau Scanpix
Demonstranter søger ly bag en barrikade ved protester mandag i Mandalay i Myanmar. Foto: Reuters / Ritzau Scanpix
 

Blodig søndag
Ifølge AAPP har hovedparten af de dræbte mødt deres skæbne i hovedstaden Yangon. Det gælder også to kvinder, som mandag blev ramt af vildfarne kugler, da sikkerhedsstyrker åbnede ild i gaderne.

Nyhedsbureauet AFP har fundet det bekræftet, at 11 personer blev dræbt under urolighederne mandag.

Søndag var den hidtil blodigste dag i oprøret, idet mindst 44 mistede livet.

The Guardian skriver, at enhver, der bliver arresteret for at protestere mod regimet, vil blive retsforfulgt ved et militærtribunal snarere end ved en civil ret, og at strafferammen går fra tre års indespærring i en arbejdslejr til henrettelse.

Krig & katastrofer Rystende billeder: 'Morderisk og ulovligt regime'

Foto: Ritzau Scanpix Krig & katastrofer Nonne falder på knæ: 'Skyd mig i stedet'

Thein Zaw stiller her op til et billede, inden han selv skal til at tage billeder af en demonstration i Myanmar i løbet af februar. Han er nu anholdt. Foto: Str/Ritzau Scanpix Nyheder USA vil have seks anholdte journalister i Myanmar løsladt