Døende far skriver hjerteskærende dagbog

En dødsdom som 36-årig har fået Adam Cattermole fra England til at skrive flere indlæg på sin blog, hvori han beskriver sine tanker bag sygdommen

Adam Cattermole lider af tyktarmskræft. Foto: Derby Telegraph / BPM Media
Adam Cattermole lider af tyktarmskræft. Foto: Derby Telegraph / BPM Media

Hvad tænker man, når man som 36-årig får at vide, at man snart skal dø?

Det har Adam Cattermole fra byen Littleover i England forsøgt at give svaret på i en serie af blog-indlæg. Han er nemlig blevet diagnosticeret med tyktarmskræft, som er så fremskredent, at hans liv ikke står til at redde.

sin blog beskriver han blandt andet, hvordan han fandt ud af, at han ikke ville komme af med kræften igen.

'Det er ikke en nem kræft, alt vi kan tilbyde er palliativ behandling og kemoterapi,' fortalte sygeplejersken ham, og på vej hjem i bilen reflekterede han over, hvordan han skulle fortælle børnene det:

'Børnene er ude i parken, hvordan skal vi fortælle dem det? Hvad siger man? Hvordan tager en seksårig nyheden? Hvordan tager en fireårig nyheden? Vil den på 16 måneder overhovedet huske mig?'

Adam Cattermole og hustruen Emma har tre børn sammen. En lille datter på blot 16 måneder og to sønner på seks og fire år.

I sin blog fokuserer han meget på livet med familien. Foto: Derby Telegraph/BPM Media
I sin blog fokuserer han meget på livet med familien. Foto: Derby Telegraph/BPM Media

'Jeg håber, de vokser op og bliver fantastiske mænd... Det kommer jeg aldrig til at vide nu,' skriver han om sønnerne.

Om datteren skriver han; 'hun har et smil, som kan lyse et rum op, et grin, der smitter, og en beslutsomhed i alt, hvad hun gør, så jeg ved, at hun vil nå langt. Jeg har alle de samme tanker om hende, som jeg har om drengene, men den værste er; VIL HUN HUSKE MIG?'

'Hun kommer måske kun til at have billeder at huske mig ud fra. Det knuser mit hjerte, at min lille pige ikke har en faderfigur i sit liv, som kan vise hende, hvordan hun bør blive behandlet af mænd,' skriver han.

'Jeg vil se hende starte i skole, se hende i sin uniform, mens hun hopper rundt, som jeg ved, hun vil gøre.'

Hustruen, Emma, har startet en indsamling hos GoFundMe, som skal dække udgifterne til en behandling hos nogle specialister. Håbet er, at det kan forlænge Adam Cattermoles liv.

I skrivende stund er der blevet doneret hele 39.798 britiske pund til indsamlingen, hvilket svarer til omkring 335.500 danske kroner.

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere