Dømt til døden: Indsat jokede før henrettelse

En indsat benyttede sine sidste ord til at fyre en vittighed af kort tid før, han blev henrettet

Rodney Berget dræbte en fængselsbetjent under et flugtforsøg. Mandag blev han henrettet. Foto: Politifoto
Rodney Berget dræbte en fængselsbetjent under et flugtforsøg. Mandag blev han henrettet. Foto: Politifoto

Der er mange måder at fyre en god joke af, som kan få folk til at klappe sig på lårene af grin.

Men der er også mange tidspunkter, hvor det måske ikke er lige passende.

Et af de tidspunkter kan være kort før en henrettelse.

Det tog 56-årige Rodney Berget dog ikke så tungt. Han dræbte for syv år siden en fængselsbetjent under et flugtforsøg - endda på mandens fødselsdag - og blev siden dømt til døden.

Mandag aften udførte den amerikanske stat South Dakota deres første henrettelse siden 2012, da Rodney Berget fik en dødelig indsprøjtning af et ikke oplyst middel.

Beklager forsinkelsen
Det var oprindeligt meningen, at henrettelsen skulle have fundet sted mandag eftermiddag klokken halv to lokal tid. Den blev dog udskudt i nogle timer, mens den amerikanske højesteret overvejede et sidste minuts forslag om at blokere henrettelsen.

Det lykkedes ikke, men alligevel havde Berget overskud til at fyre en joke af.

- Beklager forsinkelsen, jeg blev fanget i trafikken, blev de sidste ord Rodney Berget sagde.

I 2011 tævede han fængselsbetjenten Ronald “R.J.” Johnson med et rør, og dækkede hans hoved til med plastfolie, i et statsfængsel i Sioux Falls. Bergets dom var den fjerde af sin slags siden genindførelsen af dødsstraf i South Dakota i 1979.

Enken overværede henrettelse
Johnsons enke, Lynette Johnson, der overværede henrettelsen, havde dog stadig svært ved at acceptere, at hendes mand blev udsat for en 'ond og usædvanlig afstraffelse', mens Bergets indsprøjtning var 'fredfyldt' og 'sterilt'.

- Det, der har sat sig fast i mit hoved, er gerningsstedet. Ron lå i en pøl af blod. Hans blod var overalt på gerningsstedet, sagde hun ifølge New York Post.

Rodney Berget overfaldt sammen med en anden indsat Johnson i et af fængslernes arbejdsværksteder. Efter at have tævet Johnson tog Bergets medsammensvorne, Eric Roberts, fængselsbetjentens bukser og jakke på og forsøgte at snige sig ud med en vogn med to bokse, hvoraf den ene indeholdet Berget.

Det lykkedes dem at komme ud af en port, inden de blev stoppet af en vagt kort før de nåede igennem den sidste port.

Eric Roberts blev i øvrigt også henrettet for sin rolle i sagen. Det skete 15. oktober 2012.

Lynette Johnson er tilfreds med henrettelserne, da de er med til at holde Roberts og Berget ansvarlige for drabet på hendes mand. Hun anmoder om, at man ikke har ondt af dem.

Se også: Brasiliansk fodboldspiller tortureret og myrdet

Se også: Kassie myrdet for 19 år siden: Nu kan hendes drabsmand være fundet

Se også: Henrettet dronnings million-smykker til salg

140 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere