Dømtes gæld til staten er eksploderet

Dømtes gæld i forbindelse med sagsomkostninger er steget med en milliard de seneste fire år

Indsat i Statsfængslet Enner Mark i Østjylland. Foto: Jesper Nørgaard Sørensen/POLFOTO)
Indsat i Statsfængslet Enner Mark i Østjylland. Foto: Jesper Nørgaard Sørensen/POLFOTO)

Selv om narkosmugleren Brian har henslæbt årevis i danske fængsler med vold og isolationsfængsel, så føler han, at hans virkelige straf først begynder, når fængselsporten smækker bag ham, og han skal ud og afbetale en gæld på den forkerte side af en halv million kroner. Og han er langtfra den eneste. Helt nye tal fra SKAT viser, at dømtes gæld i forbindelse med sagsomkostninger er eksploderet de seneste fire år. I 2012 skyldte de kriminelle 2.028.303.824 kroner i sagsomkostninger, og det er i 2016 steget til 3.069.237.984 kroner.

- Jeg har ikke tal på, hvor mange kriminelle jeg har mødt, som ikke lægger deres liv om på grund af deres gæld. Når halvdelen af deres løn eller kontanthjælp bliver taget hver måned, så de føler sig tvunget til at fortsætte deres kriminalitet eller arbejde sort i stedet, fortæller Brian.

Brians oplevelser bliver bakket op af forskningen. Ph.d.-projektet ’Løsladt og gældsat’ konkluderer, at gæld gør det svært for dømte at etablere et normalt liv efter løsladelsen. SDU- forskeren Annette Olesen fortæller, at Danmark er et af de lande i Europa, som har de strammeste regler for tilbagebetaling. 

- De har enten bedre muligheder for eftergivelse af gælden i andre lande, eller også tager de i modsætning til Danmark hensyn til den dømtes indkomstniveau, når det bliver afgjort, hvor meget der skal betales i sagsomkostninger, fortæller hun.

De unge rammes hårdt
Ifølge SKAT stiger gælden som følge af sagsomkostninger, fordi de har stoppet inddrivelsen af gælden på grund af problemer med fejlslagne it-systemer og problemer med automatisk inddrivelse. SKAT erkender samtidig, at det kun er omkring 20 procent af skyldnerne, som har en reel betalingsevne. Gældsbyrden rammer i særlig grad de unge, fortæller forskeren.

- Især de unge giver op på det etablerede system, for hvis de får et almindeligt arbejde, så bliver de trukket så meget, at de ikke får mere ud af det end kontanthjælp. Og så vil de hellere bare fortsætte på kontanthjælp og supplere med kriminalitet eller sort arbejde. Man burde måske spørge sig selv, om systemet er skruet rigtigt sammen, siger Annette Olesen. 

Fra fængslerne forstår man heller ikke den uforsonlige linje overfor de løsladte, siger formanden for fængselsforbundet, Kim Østerbye.

- Jo mere, vi presser de mennesker, som kommer ud af fængslet med et efterslæb af den ene eller den anden karakter, jo større er risikoen for, at de vender tilbage til fængslet igen. Mange kommer ud med en gæld på 2-300.000 kroner til sagsomkostninger. Det er en svær start. Jeg siger det ikke af humanistiske årsager. Jeg siger det bare, fordi det bliver dyrere for samfundet i sidste ende, hvis de vender tilbage i fængsel.

Læs Ekstra Bladets interview med Brian, der på sin egen krop oplevede, hvad det vil sige, at blive stemplet som stikker:

Brian må leve med eftervirkningerne af en hjerneblødning, som han fik efter et overfald på en udgang fra fængslet. (Foto: Anita Krimi Stemplet som stikker: - Der er en dusør på mit hoved

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

155 kommentarer
Vis kommentarer