Døv dreng stormer pave-podiet: Se pavens overraskende reaktion

Selvom selveste paven sad lige foran ham, så var det noget helt andet, der optog en lille seksårig dreng, da han løb op på pave-podiet i Vatikanet

Med sin mor løbende efter sig, lykkedes det onsdag seksårig Wenzel Wirth at klatre op på podiet til paven i Vatikanet.

Paven, der sad midt på podiet sammen med en ærkebiskop, lo, mens den lille dreng slentrede forbi dem og hen til en vagt, som han tilsyneladende mente så lidt mere interessant ud.

Artiklen fortæstter under billedet ...

En seksårig dreng blev så betaget af pavens vagt, at han var nødt til at undersøge hans tøj og udstyr nærmere. Foto: Gregorio Borgia/AP
En seksårig dreng blev så betaget af pavens vagt, at han var nødt til at undersøge hans tøj og udstyr nærmere. Foto: Gregorio Borgia/AP
 

Det skriver flere internationale medier heriblandt Washington Post, Reuters og BBC.

Ville undersøge vagt
En schweizergarder havde fanget Wenzels opmærksomhed, og han var nødt til at undersøge ham nærmere. Garderen forsøgte, det bedste han havde lært, ikke at lade sig påvirke af den uønskede opmærksomhed fra den lille dreng, der begyndte at trække i garderens handsker og de blå og gule frynser, der pryder hans uniform.

Alt imes så pave Frans grinende til, mens Wenzel mor kom op for at hente drengen. Hun forklarede til paven, at hendes søn er døv, skriver Reuters.

Artiklen fortæstter under billedet ...

Handsken bliver grundig undersøgt. Foto: Vicenzo Pinto/Ritzau Scanpix
Handsken bliver grundig undersøgt. Foto: Vicenzo Pinto/Ritzau Scanpix
 

Derefter udstedte paven en form for dekret. Lad ham lege.

- Dette barn kan ikke snakke. Han er døv. Men han kan kommunikere. Han er fri. Uregerlig ... men han er fri, forklarede paven på spansk til de fremmødte pilgrimme, der var kommet for at høre den romersk-katolske kirkes øverste biskop.

Samme hjemland
Ifølge Wenzels mor har paven og hendes søn noget tilfælles. De er begge fra det samme sydamerikanske land. Det fik paven til at joke til ærkebiskop Georg Ganswein, der sad ved biskoppens side:

- Han er argentiner. Udisciplineret.

Wenzels far, Ariel Wirth, forklarede til AP, at familien var rejst fra deres hjem i Verona, og at det formentlig havde taget lidt hårdt på drengen, der følte, han var nødt til at strække benene lidt.

Artiklen fortæstter under billedet ...

Der gik ikke ret langt tid, før drengens mor kom op for at hente ham. Heldigvis var paven og hans sidemakker underholdt over episoden. Foto: Gregorio Borgia/AP
Der gik ikke ret langt tid, før drengens mor kom op for at hente ham. Heldigvis var paven og hans sidemakker underholdt over episoden. Foto: Gregorio Borgia/AP

Ikke planlagt
Ifølge faren var det ikke et planlagt øjeblik, at Wenzel skulle gå hen til en af de bedst beskyttede mænd på jorden. Men hans søn har adfærdsvanskeligheder og problemer med sin tale.

- Vi forsøger at give ham frihed. Han skal lære at udtrykke sig selv, og vi forsøger ikke at skjule hans problemer, forklarer han til AP.

Pave Frans lod sig inspirere af Wenzels entré på podiet:

- Når Jesus siger, at vi skal være som børn, så betyder det, at vi skal have den frihed, som et barn har foran sin far. Jeg tror at barnet prædiker til os alle, lød det, inden paven kunne fortsætte sin oplæsning.

Se også: Paven tordner fra Vatikanet: Er det okay at hyre en lejemorder?

Se også: Paven: Bøn og psykiatri kan hjælpe homoseksuelle børn

Se også: Paven støder sexanklaget amerikaner ud i mørket

76 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere