'Doktor Bumbum' anholdt efter patients død: Hun skulle bare have lavet større balder

En patient, der skulle have lavet større balder, døde af indsprøjtningen. Nu er den brasilianske kendislæge Doktor Bumbum anholdt

Her bliver lægen arresteret. Video: AP

Det var håbet om en større numse, der endte med at tage livet af 46-årige Lilian Calixto.

Hun tog til kendislægen Doktor Bumbum, hvis borgerlige navn er Denis Furtado, for at få indsprøjtet et stof, der skulle have givet hende større balder. Den indsprøjtning endte med at slå hende ihjel nogle timer efter, skriver BBC.

Derfor står den 45-årige doktor nu med en mordsigtelse om halsen. Efterforskerne mener, at Denis Furtados mor og kæreste har været med under operationen, og de er derfor sigtet som medskyldige.

Mødte sit endeligt i en lejlighed
Lilian Calixto, der var bankchef og mor til to, fik foretaget sin indsprøjtning i numselægens egen lejlighed. Hun fik det dårligt af indsprøjtningen, hvorfor Doktor Furtado kørte hende på hospitalet.

Hun blev indlagt med meget hurtig hjertebanken og døde få timer efter. Manden, der stod bag indsprøjtningen, var forduftet, da hun døde.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lilian Calixto havde rejst 2000 kilometer for at få lavet sit indgreb. Hun efterlader sig to børn. FOTO: Privatfoto.
Lilian Calixto havde rejst 2000 kilometer for at få lavet sit indgreb. Hun efterlader sig to børn. FOTO: Privatfoto.
 

Doktor Furtados advokat forklarede den pludselige forsvinden med, at lægen var gået i panik. Hun holdt fast i sin klients uskyld.

Politiet valgte at frigive et foto af numselægen, som gav pote i form af et anonymt tip. Denis Furtado forklarer uheldet som en tragisk hændelse og holder fast i, at han ikke kunne have gjort noget anderledes.

Artiklen fortsætter under billedet.

Både kendislægens mor og kæreste er sigtet som medskyldige i sagen. Politiet brugte dette billede til at efterlyse moren og lægen. FOTO: AP
Både kendislægens mor og kæreste er sigtet som medskyldige i sagen. Politiet brugte dette billede til at efterlyse moren og lægen. FOTO: AP
 

'Mange forsøger at sælge en drøm'
Kendislægen havde op mod 650.000 følgere på sin Instagram-konto, ligesom han havde et stort publikum på Facebook, hvor han reklamerede for sine indgreb.

Her skrev han blandt andet:

- Det er en minimal procedure, der giver øjeblikkelig og tydelig virkning. Med lokalbedøvelse er indgrebet fuldstændig smertefrit, og der er ikke brug for megen hvile efter indsprøjtningen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Denis Furtado fremviser sit lægebevis for pressen. Han er dog ikke specialiseret og kan derfor ikke betegnes som en plastikkirurg. FOTO: Leo Correa / AP
Denis Furtado fremviser sit lægebevis for pressen. Han er dog ikke specialiseret og kan derfor ikke betegnes som en plastikkirurg. FOTO: Leo Correa / AP
 

Niveo Steffen, der er præsident for Foreningen for Brasilianske Kosmetiske Læger, mener, at det er et problem, at svindlere forsøger at sælge drømme til deres patienter.

- Mange folk sælger en drøm. En fantasi, der lokker patienterne på en uetisk måde. Patienter kan meget nemt blive tiltrukket af en lav pris, uden at overveje om indgrebene er korrekte.

Ydermere er han stærkt imod, at man udfører den slags indgreb andre steder end på et hospital.

- Man kan ikke udføre plastikkirurgi i en lejlighed, siger han.

Brasilianske medier rapporterer, at Denis Furtado er læge, men at han ikke er specialiseret. Han er derfor ikke, hvad man kan kalde en plastikkirurg.

Se også: Havde 21 kvindelige kønsorganer i fryseren: 'Jeg blev oplært af Jørn Ege'

Se også: Penis-læge skar forkert: Skal betale patientens potenspiller

1 af 2 Lægen holdt en pressekonference efter sin anholdelse. FOTO: Leo Correa / AP
2 af 2 Denis Furtado har flere gange været med i TV og har et stort antal følgere på sociale medier. FOTO: Leo Correa / AP
11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere