Dokumenter afslører: CIA overvejede at snigmyrde premierminister

Dokumenter offentliggjort af USA viser, hvor dybt involveret CIA var i kuppet mod Irans demokratisk valgte premierminister i 1953

Mohammad Mossadegh var premierminister for Iran i under to år. Foto: AP
Mohammad Mossadegh var premierminister for Iran i under to år. Foto: AP

En større koalition af vestlige lande med USA i spidsen har de seneste årtier kæmpet for at indføre demokrati i store dele af verden.

Afghanistan, Irak og Libyen for bare at nævne nogle få.

Men det er ikke meget mere end et halvt århundrede siden, at netop USA gik hårdt imod en premierminister, der var valgt på demokratisk vis.

Året var 1953. Landet var Iran.

Briterne kontrollerede gennem selskabet Anglo-Persian Oil Company - der nu er kendt som BP - de iranske forekomster af olie. Men premierminister Mohammad Mossadegh, der havde siddet på posten siden 1951, ville det anderledes.

Han valgte at nationalisere olieforekomsterne.

MI6 bad CIA om hjælp
Det brød briterne sig på ingen måde om, og den britiske efterretningstjeneste MI6 bad sine amerikanske kollegaer i CIA om hjælp til at vælte premierministeren.

De indvilgede, da de samtidig var bange for, at kommunismen ville sprede sig til Iran.

At CIA stod bag kuppet mod den demokratisk valgte leder af Iran, har længe været offentligt kendt, selvom den amerikanske regering frem til 1989 afviste at have det mindste med begivenhederne i Teheran at gøre.

Men nu har det amerikanske udenrigsministeriums historiske afdeling offentliggjort 375 dokumenter, der afslører nye detaljer om kuppet.

Gadekampe i Teheran i forbindelse med kuppet i 1953. Foto: AP
Gadekampe i Teheran i forbindelse med kuppet i 1953. Foto: AP

Overvejede snigmord
Efter nationaliseringen af olieforekomsterne valgte både Storbritannien og USA at boykotte det iranske styre. Det førte til en gradvist større og større kløft mellem flere vestlige regeringer på den ene side og den iranske regering på den anden.

'Den iranske situation er blevet langsomt værre. Resultatet har været en fortsat mindre magt og indflydelse fra vestlige demokratier, samt opbygningen af en situation, hvor en kommunistisk magtovertagelse bliver en større og større mulighed,' lyder det blandt andet i et notat fra CIAs daværende leder Allen Dulles til præsident Eisenhower.

I samme notat nævner Allen Dulles, at CIA havde overvejet at snigmyrde den iranske premierminister, men ikke anså det som en god løsning.

'Elimineringen af Mossadegh ved snigmord eller lignende kan medføre uovervejede, bestemte begivenheder,' skriver CIA-lederen blandt andet.

Støtter af premierminister Mossadegh demonstrerer foran parlamentet i Teheran. Foto: AP
Støtter af premierminister Mossadegh demonstrerer foran parlamentet i Teheran. Foto: AP

'Vi er ikke færdige her'
Den 15. august 1953 begyndte kupforsøget, der dog hurtigt blev slået tilbage. Premierminister Mohammad Mossadegh reagerede hurtigt og et væld af kupmagere blev anholdt.

Det amerikanske udenrigsministerium trak følehornene til sig og beordrede CIA til ikke at fortsætte kuppet.

'Operationen er blevet forsøgt og mislykkedes, og vi bør ikke medvirke i andre operationer mod Mossadegh, der kan spores tilbage til USA og yderligere påvirke fremtidige relationer med ham,' står der i et telegram fra CIAs hovedkvarter i USA til CIAs kontor i Iran.

Den var CIAs øverste chef i Iran, Kermit Roosevelt Jr, dog ikke med på.

- Vi er ikke færdige her, skulle han ifølge Foreign Policy have sagt, da han modtog telegrammet den 18. august 1953.

Næste dag fortsatte han arbejdet med at vælte premierministeren - blandt andet ved at arrangere store demonstrationer med betalte aktivister.

Og så lykkedes kuppet.

En officer fra hæren samler en gruppe demonstranter, der støtter monarkiet og er imod premierminister Mohammad Mossadegh. Foto: AP
En officer fra hæren samler en gruppe demonstranter, der støtter monarkiet og er imod premierminister Mohammad Mossadegh. Foto: AP

Svingede væk fra demokratiet
Premierministeren, der ellers var populær blandt store dele af befolkningen, fordi han havde gennemført flere sociale reformer, der sikrede bedre vilkår til den arbejdende iraner, blev fængslet i tre år og levede efterfølgende i husarrest frem til sin død i 1967.

I stedet for Mohammad Mossadegh indsatte CIA den iranske general Fazlollah Zahedi, som havde spillet en større rolle i kuppet, hvor en del af militæret havde udført et angreb mod premierministerens palads.

Det var dog ikke ham, der blev den reelle leder af landet. Efter kuppet fik den iranske monark, shah Mohammad Reza Pahlavi, der bifaldte planerne om at vælte Mohammad Mossadegh, den reelle magt, hvormed han blev landets øverste leder.

Mohammad Mossadegh (tv) bliver støttet af sin chauffør, Hassan Agha, da han efter tre års fængsling bliver løsladt. En fri mand blev han dog ikke. Frem til sin død i 1967 levede han i husarrest. Foto: AP
Mohammad Mossadegh (tv) bliver støttet af sin chauffør, Hassan Agha, da han efter tre års fængsling bliver løsladt. En fri mand blev han dog ikke. Frem til sin død i 1967 levede han i husarrest. Foto: AP

Halvanden måned efter kuppet skrev den amerikanske præsident Eisenhower i sin dagbog:

'De ting, vi gjorde, var hemmelige. Hvis viden om dem blev offentlig, ville vi ikke kun blive til grin i regionen, men vores chancer for nogensinde at gøre noget lignende igen ville forsvinde.'

Kuppet, som den amerikanske præsident gerne ville hemmeligholde sin deltagelse i, står dog stadig stærkt i den iranske bevidsthed.

- Det er stadig et vigtigt, følelsesmæssigt fikspunkt for iranere. Mange ser det stadig som den dag, hvor iransk politik svingede væk fra alle håb om demokrati, siger Malcolm Byrne, der er forskningsdirektør på National Security Archive på George Washington University til AP.

I 1979 blev shah Mohammad Reza Pahlavi afsat, da Ayatollah Khomeini tog magten efter et endnu kup. Dermed satte han et punktum for det iranske monarki og udnævnte sig selv som øverste leder af den nyudråbte Islamiske Republik Iran.

En gruppe af Mohammad Mossadeghs støtter vælter en statue af den tidligere shah af Iran. Foto: AP
En gruppe af Mohammad Mossadeghs støtter vælter en statue af den tidligere shah af Iran. Foto: AP

Iran vrede på USA
Som så ofte før, har historien det med at gentage sig selv, og så sent som i sidste måned udtalte den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson under en høring, at den amerikanske politik er at forhindre Iran i at udvikle atomvåben, hvorefter han ifølge The Washington Post tilføjede:

- Samt at arbejde hen mod at støtte de elementer i Iran, der arbejder for en fredelig udskiftning af regeringen. De elementer findes. Det ved vi med sikkerhed.

Samtidig forklarede han, at det amerikanske udenrigsministerium holder godt øje med udviklingen i Iran.

- Jeg vil sige, at vi bestemt anerkender Irans destabiliserende rolle i regionen, sagde udenrigsministeren blandt andet med henvisning til 'deres eksport af milits-enheder til Syrien, Irak og Yemen.'

De kommentarer fik Iran op i det røde felt.

- Det iranske folk har flere gange bevist, at de selv bør vælge deres skæbne, og dermed vil forsøge fra USA på at blande sig i iranske indenrigs-anliggender være dømt til at slå fejl, sagde Irans FN-ambassadør Gholamali Khoshroo efterfølgende og tilføjede:

- Det iranske folk har lært at være stærke og uafhængige, som det blev vist under den islamiske revolution i 1979.

Gadekampe i Teheran den 19. august 1953. Foto: AP
Gadekampe i Teheran den 19. august 1953. Foto: AP

CIA samarbejdede med præstestyret

De nyligt offentliggjorte dokumenter om, hvordan USA planlagde og udførte kuppet mod premierminister Mohammad Mossadegh afslører desuden, at CIA arbejdede tæt sammen med den religiøse elite i landet.

I 1951, da Mohammad Mossadegh nationaliserede olieforekomsterne, var det ifølge Foreign Policy med støtte fra landets mest markante religisøe leder, Ayatollah Abol-Ghasem Kashani.

Men i 1953 havde Kashani vendt ryggen til premierministeren og i stedet slået armene ud i en varm velkomst til amerikanerne.

CIA-dokumenterne viser, at han var i tæt kontakt med amerikanerne i tiden op til kuppet, og det lader ifølge Foreing Policy til, at han ligefrem har bedt om finansiel støtte fra amerikanerne.

Det er dog fortsat uvist, om han fik det.

Cirka 20 år senere spillede Kashani igen en rolle - omend mere indirekte denne gang - i den revolution, der førte frem til kuppet i 1979, hvor monarkiet blev erstattet med et præstestyre anført af Ayatollah Khomeini.

Kashani var nemlig ifølge bogen 'Khomeinism: Essays on the Islamic Replublic' en stor inspiration for Ayatollah Khomeini, der beholdte magten i Iran frem til sin død i 1989.

Siden 1989 har landets øverste leder været Ali Khamenei.

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere