Dommer afviser 10 måneder gamle Charlie - nu slukker de for respiratoren

Lille Charlie Gards forældre tog sønnens sag med til de europæiske domstole – men nu er sagen blevet afvist

Lille Charlie Gards forældre har nu tabt deres sidste mulighed for appel, og alt t´yder derfor på, at deres søns respirator skal slukkes. Foto: All Over Press
Lille Charlie Gards forældre har nu tabt deres sidste mulighed for appel, og alt t´yder derfor på, at deres søns respirator skal slukkes. Foto: All Over Press

Sagen om lille Charlie Gard, som har fået en dødsdom af lægerne, har vakt stor opsigt i England.

Speciallægerne mener, at den lille dreng har en uoprettelig hjerneskade, og vil få en så dårlig livskvalitet, at man i stedet bør stoppe den livsforlængende behandling.

Det er hans forældre, Connie Yates og Chris Gard slet ikke enige i, men tidligere i år besluttede en domstol i London, at lægerne på Great Ormond Street Hospital må slukke for Charlie Gards respirator. Også selvom forældrene ikke har givet deres samtykke.

Forældrene Connie Yates og Chris Gard ved retten i London før dommen blev afsagt. (Foto: i-Images / Polaris)
Forældrene Connie Yates og Chris Gard ved retten i London før dommen blev afsagt. (Foto: i-Images / Polaris)
 

- Jeg håber, at de på et tidspunkt vil acceptere, at det er i Charlies interesse, at han dør i fred, og at han ikke bliver trukket gennem mere smerte, lød det tilbage i april fra dommer Justice Francis.

Da dommen blev læst op i retten, fik det begge forældre til at bryde ud i gråd, og faren til at udbryde et ’nej!’

Afvist i EU
Efter at have tabt retssagerne i hjemlandet, tog Connie Yates og Chris Gard deres sag videre til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,og håbede, at dommerne i Strasbourg ville komme med en anden afgørelse.

Men tirsdag fik forældreparret fra Bedfont i det vestlige London besked om, at den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afvist deres ansøgning, og at den afgørelse er ’endelig’. Det skriver blandt andre Independent.

I en udtalelse fra EU-domstolen lyder det, at man tilslutter sig de britiske domstoles afgørelse, og at man derfor har afvist ansøgningen.

Charlie Gard er født med en sjælden mitokondrie-sygdom, som kan give hjerneskader og muskelsvind. Forældrene har forsøgt at finde en behandling til sønnen i USA, og har samlet hvad der svarer til næsten 11 millioner danske kroner ind til formålet. Men muligheden for at kunne få sønnen behandlet i udlandet, blev afvist i retten, med den begrundelse, at den var for eksperimenterende.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere