I 2003 blev der udstedt en dødsattest på Constantin Reliu. Der var ikke noget fundet noget lig af ham, men alligevel blev han erklæret død.
Det viser sig dog, at man var lidt for hurtig på aftrækkeren. Nu er der nemlig kommet en hage på hele Constantin Relius dødserklæring. Han er tilsyneladende i live i bedste velgående.
Alligevel nægter retten i Barlad i Rumænien at erklære ham for levende og slette dødsattesten, der blev indgivet af hans kone, efter han var rejst til Tyrkiet i mere end 10 år.
- Lige nu kan jeg ingenting gøre, da jeg er registret som død, selvom jeg altså er i live, siger Reliu til et lokalt medie.
Er blevet kaldt svindler og bedrager: Får førtidspension og bor i Alanya
Dræbt i jordskælv
For 26 år siden rejse han til Tyrkiet for at finde et arbejde. Det lykkedes ikke, men alligevel vendte han ikke tilbage til Rumænien, og det fortalte han ikke sin familie.
Efter flere år uden at have hørt fra sin mand antog Relius kone, at han var død i et jordskælv i Tyrkiet, skriver The Guardin, som citerer det lokale medie Adevarul.
Derefter erklærede hun ham død, hvilket gjorde det muligt for hende at gifte sig igen.
Fandt ud af det ved et uheld
Men nu er Constantin Reliu tilbage i hjemlandet, efter at han blev smidt ud af Tyrkiet, da hans papirer udløb.
Egentlig var hans oprindelig plan at få forsynet sit pas i Rumænien for at rejse tilbage til Tyrkiet. Men til hans store overraskelse kunne immigrationsmyndighederne fortælle ham, at han havde været død siden 2003.
Så nu må drømmen om at starte sit eget firma i Tyrkiet vente.
Han er nemlig fanget i et juridisk dødvande, da han angav appellen mod dødsattesten for sent. Og når man først har indgivet den appel for sent, er der ikke længere noget Constantin Reliu kan gøre, lyder det fra rettens talskvinde.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.