Gerningsmænd går frit rundt i månedsvis. Uskyldige sidder fængslet i årevis.
Nedsmeltningen ved de danske domstole er efterhånden total.
På baggrund af en omfattende aktindsigt, kan Ekstra Bladet nemlig i dag fortælle, at ventetiden er eksploderet hos de danske domstole. I de værste tilfælde går der op mod et år, før der falder dom i almindelige straffesager, mens ventetiden er over to år i de grelleste eksempler på civile sager.
Nikolaj Linneballe, der er medlem af Advokatrådet og formand for Procesretsudvalget, ser med stor alvor på problemet.
- Det er super alvorligt for retssikkerheden og for borgerne, når de så lang tid skal vente på at komme videre i deres liv, siger han.
Aktindsigten viser samtidig, at domstolene på ingen måder lever op til kravet om en sagsbehandlingstid på 37 dage i de såkaldte vvv-sager, der dækker over vold, voldtægt og våben. I de værste tilfælde er ventetiden tre gange højere end målet.
Retssikkerheden i fare
Domstolsstyrelsen forklarer de lange ventetider med aflysninger under corona og en kæmpe stigning i antal sager og sygedage. Således blev 1800 byretssager aflyst grundet covid-19 i 2021, sygefraværet steg 20 procent fra 2019 til 2021, og endelig er der modtaget historisk mange sager i 2021.
Juraprofessor Eva Smith mener også, at de lange ventetider går ud over borgernes retssikkerhed
- Dem, der risikerer at blive dømt, er jo i et underligt limbo, når de venter og venter. Nogle gange begår de flere forbrydelser, og så virker det mærkeligt, at den ene forbrydelse ikke er bedømt, før de begår den næste. De bliver ikke stoppet i de ting, de har gang i, siger hun.
Artiklen fortsætter efter oversigten ...
Både Eva Smith og Nikolaj Linneballe peger på, at problemet til dels skyldes, at man prioriterer sager om vold, våben og voldtægt, så andre sager kommer bagerst i køen.
Og ifølge Nikolaj Linneballe opstår der en flaskehals, fordi man har prioriteret penge til politiet, men ikke domstolene.
- Det er klart, at når domstolene er blevet bedt om at prioritere visse typer sager, og de kun har et vist antal dommere , så er der jo noget, der lider. Det mundrette billede er, at du har en firesporet motorvej, der fletter ind til en grusvej. Et eller andet sted stopper sagerne op, siger Nikolaj Linneballe.
Ifølge ham er tilstanden flere steder værre end nogensinde. Blandt andet ved Retten i Aarhus, hvor ventetiden i civile sager er over to år.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
25-årig ventede knap to år på sin frihed: - Røvrendt af systemet
I 21 måneder sad Mahmoud Jabor i en mørk celle. Han sad 23 timer i døgnet med en times gårdtur og begrænset besøg, mens han ventede på domstolene og politiet. Samtidig blev hans kammerater færdige med deres uddannelse.
- Da jeg sad derinde, kunne jeg se mig selv være færdiguddannet. Jeg tænker hele tiden tilbage på, at det kunne have været mig, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Den 25-årige mand blev revet ud af pædagoguddannelsen, anklaget og siden tiltalt for opbevaring af narkotika. Han siger selv, at politiet mistænkte ham, fordi han kommer fra et socialt belastet boligkvarter.
I dag er han pure frifundet, men der skulle gå næsten to år, før Vestre Landsret omgjorde byrettens afgørelse.
Ingen hjælp
I mellemtiden blev han både angst og overfølsom for lys og lyde i den lille mørke celle. Og da han kom ud, blev han overladt til sig selv.
- Jeg fik ingen hjælp af systemet, da jeg kom ud. Jeg får ikke engang tilbudt psykologhjælp..
- Jeg er lige begyndt på pædadogstudiet igen. Men jeg har svært ved at gå i skole, og jeg har svært ved at trives. Jeg kan ikke tilpasse mig i fællesskaber eller være sammen med så mange mennesker i et rum, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Sammen med sin advokat, Mette Grith Stage, har han kæmpet halvandet år for at få erstatning, så han kan lægge sagen bag sig. Og det er endnu uvist, om sagen overhovedet bliver afgjort i år.
- Jeg føler, at jeg er blevet røvrendt af systemet. De skylder mig i det mindste at give mig den erstatning, jeg har krav på, når jeg har siddet uskyldigt fængslet i 21 måneder. Det kan ikke passe, at jeg stadig skal kæmpe i så lang tid med det, jeg har været udsat for, siger Mahmoud Jabor.