Dong Energy får børsværdi på 98 milliarder kroner

Dong Energy prissættes til en værdi af 98,2 milliarder kroner. Dermed er Dong Energys værdi fordoblet, siden blandt andet Goldman Sachs købte sig ind i energiselskabet

(Foto: Joachim Adrian)
(Foto: Joachim Adrian)

Dong Energys aktier har ikke nået den højeste mulige pris i det udbud, der nu er gennemført. Det skriver Dong Energy i en pressemeddelelse.

Aktier lander på en endelig kurs på 235 kroner per aktie, hvilket værdisætter Dong til 98,2 milliarder kroner. Udbudsintervallet var på 220 til 255 kroner svarende til en maksimal pris på 106,5 milliarder kroner.

Jeg er glad for den positive feedback, vi har fået fra investorer rundt om i verden, og den tillid, de har vist os ved at blive aktionærer i Dong Energy.

- Vi vil arbejde hårdt for at indfri deres forventninger i vores fortsatte indsats som førende inden for omstillingen til et mere bæredygtigt energisystem, skriver administrerende direktør Henrik Poulsen i meddelelsen.

Af de udbudte aktier har private investorer fået ti procent, mens institutionelle har fået 90 procent.

Dongs aktier bliver handlet på børsen, når denne åbner torsdag.

Dermed er Dong Energys værdi mere end fordoblet siden kapitalrejsningen, der blev gennemført tilbage i 2014, hvor den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs samt pensionsselskaberne ATP og PFA købte sig ind i virksomheden.

Tilbage i 2014, var Dong Energy værdisat til 44 milliarder kroner.

For to uger siden offentliggjorde Dong Energy prospektet forud for børsnoteringen. Heraf fremgik det, at man ved dagens børsnotering forventede, at selskabet ville gå børsen til en værdi af mellem 83,5 og 106,5 milliarder kroner.

Med børsnoteringen på 98,6 milliarder kommer Dong Energy næsten over den magiske 100 milliarders grænse og placere sig dermed fint i forhold til der forudgående forventninger til selskabets værdi.

85 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere