Donut-tosser amok - venter på bagværk i 26 timer

Danmarks første Dunkin' Donuts butik åbner 1. april klokken 8.00. Det har fået donut-fans til at stille sig i kø foran Hovedbanegården i København

- Vi har stået her siden klokken halv seks i morges. Vi er meget store donut-fans.

Sådan lyder det blandt de unge piger og drenge, som står klar ude foran Københavns Hovedbanegård, når den første Dunkin' Donut butik åbner 1. april klokken otte i Danmark.

Mange har taget soveposer og tæpper med, for de ved, at det bliver en kold aften. Men det skal på ingen måder holde dem tilbage. De første 100 gæster vil få et års forbrug af donuts:

- Jeg tænker, at jeg skal holde en donut-fest for alle, jeg kender, fortæller Esra fra København. Hun har siddet på Hovedbanegården siden klokken seks i morges.

Dunkin' Donuts åbner på Københavns Hovedbanegård i morgen, 1. april. Blandt andet på grund af danskernes store hang til kaffe. (Foto fra Facebook) Samfund - 31. mar. 2015 - kl. 19:02 Dunkin' Donuts: Derfor åbner vi i Danmark

Frygter aprilsnar

På Dunkin' Donuts Facebookside har mere end 14.000 danskere tilmeldt sig åbningen. Mange frygter, at det hele blot er en aprilsnar:

- Jeg går helt vildt amok, hvis det er en aprilsnar. For så har jeg jo brugt ret mange timer herude, fortæller Signe fra Køge.

Dunkin' Donuts i USA bekræfter dog til Ekstra Bladet, at åbningen vil finde sted 1. april.

Fra 1. april kan du stille din sult med hullede kager hos Dunkin' Donuts. (Foto fra Facebook) Samfund - 23. mar. 2015 - kl. 20:51 Her åbner Dunkin' Donuts i Danmark

Et fælleskab

Nogle af de besøgende kommer til at sidde i kø i over 20 timer sammen. De har derfor fået skabt et fælleskab, hvor de hjælper hinanden:

- Hvis vi eksempelvis skal ud at spise, så har vi andre hinandens ryg. Vi passer på hinanden.

Se her hvordan de ventende deles om mad, drikkevarer og tæpper (video: Camilia Soltani)

Se også: Disse donuts skal du glæde dig til  

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere