DR-formand på grillen: Jeg er meget ked af den kritik

Bestyrelsesformanden har svært ved at forklare, hvorfor bestyrelsen har godkendt, at mangfoldighedskonsulent opretholder sin løn, selv om hun er trådt ud af direktionen: Det er som led i en fratrædelsesordning. Punktum. Jeg har ikke flere kommentarer, lyder det

Da Ekstra Bladet afslørede, at DR har ansat en mangfoldighedskonsulent til to millioner kroner for et år, ønskede bestyrelsesformand Michael Christiansen ikke at stille op til interview. Men nu har han ændret holdning og stiller op til spørgsmål.

– Gennem de seneste år har I været kritiseret for at indgå aftale om flytransport af såvel hest som nyhedsdirektør og senest har der været kritik af, at I har ansat mangfoldighedskonsulenten. Hvorfor er det, at I gang på gang laver dispositioner, der giver anledning til kritik?

– Lad os nu tage de sager en for en.

Danmarks Radios ledelse har hyret den tidligere direktør Gitte Rabøl som rådgiver. For ulejligheden får Gitte Rabøl en årsløn på 2,1 millioner kroner. Foto: Thomas Borberg Vagthund Afsløring: DR hyrer eks-direktør til millionløn

– Det med hesten var en dum fejl. Jeg går ud fra, at de advarsler, der er givet i den anledning og de tilkendegivelser, der skal gives, er givet.

– Så er der Ulrik Haagerups aftale om at flyve på arbejde?

– Man ville så gerne have Ulrik Haagerup, og derfor betalte man for det her i stedet for at give ham en større lønforhøjelse, men det havde jo også været et problem.

Vagthund Se dokumenterne: DR efteruddanner ledelse for 1,2 mio.

– Men det er en ejendommelig aftale; det kan man roligt sige. Og den er selvfølgelig ikke gentaget i efterfølgerens eller nogen andre direktørers kontrakter senere.

– Hvad tænker du omkring hele den kritik, der er kommet af ansættelsen af Gitte Rabøl?

– Jeg er meget ked af den kritik, fordi den rammer DR’s image, og den rammer DR’s image på en måde, som er skadelig for DR.

Samfund DR-direktør flyver på arbejde - du betaler

Samfund - 1. dec. 2014 - kl. 14:54 DR's topchef: Ok at flyve på arbejde

– Så kan man spørge: hvordan er den sag opstået? Ja, den er opstået i forbindelse med, at Gitte Rabøl for to et halvt år siden erklærede, at hun ønskede at forlade DR. Og så forhandlede Maria (Rørbye Rønn, generaldirektør red.) og jeg med hende i temmelig mange måneder omkring, hvilke vilkår hun skulle have i forbindelse med hendes fratrædelse. Vi ville meget gerne have, at hun blev lidt længere. Det blev hun, og vi lavede en samlet pakke, der førte til, at hendes job blev et andet i den sidste periode.

– Det er så blevet fremstillet som om, at vi har oprettet en særskilt konsulentstilling til hende. Hun fortsætter sådan set med noget af det arbejde, hun skulle lave i forvejen.

Se også: Mangfoldighed

– I den aktindsigt, jeg bad om, står der: Det kan oplyses, at Gitte Rabøl ved sin nye ansættelseskontrakt har opretholdt sit tidligere lønvilkår. Det kan jo kun forstås som en ny stilling?

– Ja, okay. Du har sikkert ret i, at det er kommunikeret lidt klodset. Der er tale om en allonge til hendes nuværende kontrakt. Det vil sige, at man har lavet en tilføjelse til hendes… Jeg kan nu ikke helt huske det. Men i hvert fald er det sådan, at indholdet i den stilling, hun har, er blevet lavet som en tilføjelse til en eksisterende kontrakt.

Se også: Medie: DR flyttede korrespondents hest til USA

– Hvorfor er det, at I lander på nøjagtigt den samme løn i den periode i stedet for blot at stoppe samarbejdet?

– Det er en samlet fratrædelsesordning, der har kørt over flere år.

– Hvad er Gitte Rabøls arbejdsuge? Er hun på fuld tid?

– Ja, selvfølgelig er hun det.

Plus DR bruger licens-penge til dyre hoteller

– Hvordan kan I som bestyrelse gå med til, at en kommitteret bliver ansat på en løn, der ligger langt over den øvrige direktion?

– Det gør den heller ikke. Den er fuldstændig som den øvrige direktion – hun har bare bevaret sin løn som hidtil.

– Hun har en løn, som er højere end Tine Smedegaard, Anne-Marie Dohm og Caroline Reiler. Hvordan kan I som bestyrelse kan godkende det?

– Jeg siger en gang til, og det er så sidste gang, at jeg siger det: det er som led i en fratrædelsesordning. Punktum. Jeg har ikke flere kommentarer.

Se også: Licensbetalt efteruddannelse til 1,2 mio

– Hvad siger du til, at der er kommet så hårde angreb på DR’s eksistens?

– Nu er forslaget om 25 procents besparelse jo ikke fra i går.

Se også: Nu leger DR Eurovision-skjul igen

– Det andet med at overgå til statsfinansiering er heller ikke nyt.

– Hvis I kommer på finansloven skal I år til år tilpasse jer økonomisk. Hvad vil det betyde for DR?

Se også: DF vil afskaffe licens og skære 25 procent af DR

– Det man skal være klar over er, at politik kommer tættere ind, og der kan man også forestille sig bestemte betingelser, og hvis man er meget sortseende kan man også forestille sig meget præcise krav til DR for at opretholde bevillinger og den slags ting. Og det er vi selvfølgelig bekymrede for.

– Så I er bekymrede for uafhængigheden, hvis det kommer dertil?

– Ja.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen