DR tager det fulde ansvar for krænkelser i pigekoret: Det var 'et mørkt kapitel'

64 tidligere sangere i DR Pigekoret blev krænket af seks voksne, viser en omfattende advokatundersøgelse om forholdene i koret

- Vi påtager os i DR det fulde ansvar for det svigt, der fandt sted dengang.

Sådan lød det onsdag aften fra Maria Rørbye Rønn, generaldirektør i DR, under fremlæggelsen af resultaterne af en advokatundersøgelse om krænkelser i DR Pigekoret.

- Undersøgelsen afdækker et mørkt kapitel i DR's historie, fortsatte hun.

I en pressemeddelelse, som er blevet udsendt ved begyndelsen af pressemødet, anerkender DR desuden, at 64 tidligere sangere i DR Pigekoret blev krænket af seks voksne.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen ...

Sådan var kulturen i koret

I undersøgelsen beskrives det, hvordan kulturen i pigekoret var.

'Der tegner sig ud fra indberetningerne et overordnet billede af et miljø, kendetegnet ved at grænserne for det normale har været flyttet, herunder:

  • Vulgær, sjofel og voldsomt seksualiseret sprogbrug.
  • Flirtende og seksualiseret stemning og stort fokus på fremtoning.
  • Grænserne for, hvor tæt mænd burde komme på kormedlemmerne, blev overskredet.
  • Udtryk som ‘tag selv-bord’ er gået igen i mange beretninger.
  • I perioder en alkoholiseret kultur.
  • Ingen tog ansvar for at stoppe adfærd.
  • En tavshedskultur.
  • Kæresteforhold mellem kormedlemmer og voksne omkring pigekoret.
  • Tilfælde af grov mobning.

Kilde: Advokatundersøgelsen

Medarbejder hjemsendt
Maria Rørbye Rønn beklagede på pressemødet over for de tidligere medlemmer af koret:

- Undskyld, at DR svigtede jer. Det var ikke jeres skyld. Det var DR's ansvar.

Hun tilføjede, at en advokat nu er ved at undersøge, om DR har et muligt erstatningsansvar over for de krænkede parter.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Undersøgelsen indeholder ikke beskrivelser af 'uacceptabel adfærd' efter 2010, lyder det fra Maria Rørbye Rønn på pressemødet. Foto: Anthon Unger
Undersøgelsen indeholder ikke beskrivelser af 'uacceptabel adfærd' efter 2010, lyder det fra Maria Rørbye Rønn på pressemødet. Foto: Anthon Unger

Generaldirektøren fortalte desuden, at der er rejst en personalesag mod en nuværende DR-medarbejder.

- Medarbejderen er hjemsendt. Vedkommende har ikke arbejdet i relation til pigekoret i nyere tid, understregede Maria Rørbye Rønn.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen ...

Det oplevede medlemmer af koret

Her er, hvad nogle af medlemmerne - ifølge undersøgelsen - oplevede i pigekoret:

'Om krænkende adfærd i form af seksuel chikane, herunder uønsket seksuel opmærksomhed rettet mod konkrete personer, sammenfatter advokaten det således:

  • Ved 64 beretninger er der, ifølge advokaten, grundlag for at antage, at der har været udvist adfærd, som må anses for at kunne kvalificeres som krænkende adfærd i form af seksuel chikane - herunder uønsket seksuel opmærksomhed.
  • De 64 beretninger kan henføres til adfærd fra seks forskellige voksne omkring Pigekoret.
  • I ganske mange af disse tilfælde har adfærden været udvist flere gange over for den samme person og i nogle tilfælde over en længere periode.

I langt de fleste tilfælde er der tale om forhold, der ligger 20-50 år tilbage i tid, men der er også nogle af beretningerne, der relaterer sig til 00’erne og perioden frem til 2010. Der er ikke afdækket nogen tilfælde efter 2010. Der var blandt andet tale om følgende former for adfærd:

  • Fysiske tilnærmelser af varierende karakter, som spænder fra bl.a. for omklamrende, nærgående og intense kram over andre former for berøringer, herunder intime steder, til ufrivillige kys, herunder gentagne og langvarige tungekys, egentlige befamlinger og adfærd af endnu grovere karakter.
  • De fysiske tilnærmelser er i flere tilfælde sket i situationer, hvor den, der har udvist adfærden, har været alene med det pågældende kormedlem, ligesom sådanne fysiske tilnærmelser i flere tilfælde er sket i forbindelse med indtagelse af alkohol.
  • Verbale tilnærmelser, som er kommet til udtryk bl.a. i form af seksualiserende opfordringer og hentydninger, herunder er der eksempler på adfærd, der har været oplevet som værende af groominglignende karakter.'

Kilde: Advokatundersøgelsen

Medlemmer stod frem
Ekstra Bladet og Politiken afdækkede hen over sommeren forholdene i DR Pigekoret fra midten af 1960'erne til årene efter årtusindskiftet.

Flere tidligere kormedlemmer har således stået frem og fortalt Politiken om en seksualiseret kultur under tidligere chefdirigent Michael Bojesen.

Derudover har adskillige tidligere kormedlemmer også fortalt til Ekstra Bladet og Politiken, hvordan Michael Bojesens forgænger, Tage Mortensen, udsatte dem for psykisk terror og seksuelle krænkelser.

DR iværksatte den eksterne advokatundersøgelse om forholdene i pigekoret i juni måned.

Sidenhen har 129 personer henvendt sig i forbindelse med undersøgelsen, som altså bygger på blandt andet disse henvendelser, fortalte Maria Rørbye Rønn på pressemødet.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

DR kommer til at tilbagekalde ærestitler, fortalte Maria Rørbye Rønn onsdag aften. Foto: Anthon Unger
DR kommer til at tilbagekalde ærestitler, fortalte Maria Rørbye Rønn onsdag aften. Foto: Anthon Unger
 

Utilfredse med DR
Inden advokatundersøgelsen overhovedet blev præsenteret, fik DR kritik fra en række tidligere medlemmer af mediets pigekor.

Det kan du læse mere om her. Du kan desuden finde advokatundersøgelsen her.

Sådan svigtede DR

Om DR's ledelsesmæssige håndtering af klager sammenfatter advokaten det således i undersøgelsen:

  • 'I otte tilfælde har der i perioden 1982-2005 været indgivet klager/henvendelser til DR vedrørende muligt krænkende adfærd eller bekymring for en seksualiseret kultur i Pigekoret.
  • Den ledelsesmæssige håndtering i seks af disse sager har været utilstrækkelig eller ikke fuldt tilstrækkelig.
  • Dette omfatter, at klager har været behandlet af den person, der er klaget over, at de har været behandlet af de forkerte, at klager ikke er tilgået ledelse, at klager har været afvist uden reel undersøgelse samt, at man fra ledelsesside har undladt at iværksætte en bredere undersøgelse.
  • Yderligere er en beretning om, at forældreklager skulle have været anledning til en afskedigelse, som også er fremsagt offentligt, undersøgt af advokaten og kan afvises. Der er, ifølge advokaten, ikke i undersøgelsen modtaget oplysninger om mulige klager eller henvendelser efter 2005.'

Kilde: Advokatundersøgelsen

--------- SPLIT ELEMENT ---------

En række tidligere medlemmer af DR Pigekoret stillede sig i sommeren 2021 frem og fortalte om deres oplevelser:

Ekstra Bladet har tidligere talt med en af de piger, der blev krænket i DR Pigekoret.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri