DR-topchef om massive besparelser: - Vi kommer til at lukke programmer

DR's generalsekretær varsler store ændringer i fremtiden for Danmarks Radio

Rep: Maria Rørbye Rønn - Interview om nedskæringer på DR. Video: Christian Ørtoft og Lars Sejr

Se hele interviewet med Maria Rørby Rønn i videoen ovenfor

Fredag blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om de økonomiske rammer for et kommende medieforlig. Aftalen betyder, at DR's budgetter skal skæres med 20 procent over de kommende fem år.

Se også: Blå blok afskaffer licensen: Blodbad i DR

Hos DR er nyheden blevet modtaget med stor ærgrelse fra flere ansatte, der er alt andet end positive over den nye aftale. Tillidsmand Henrik Vilmar var tidligere på dagen ude og sige, at nedskæringerne kommer til at koste mange stillinger hos Danmarks største public service-medie.

Men det vil generalsekretær i DR, Maria Rørby Rønn, ikke bekræfte. Hun fortæller i stedet til Ekstra Bladet, at besparelsen vil få en række konsekvenser:

- Det er selvfølgelig en hård dag for DR, men vi respekterer den politiske beslutning. Nu er der et flertal, som vil reducere den økonomiske ramme for DR, men en besparelse på 773 millioner kroner vil få store konsekvenser. Dels for udbudet af dansk indhold fra DR, og dels noget som seer, lyttere og brugere kommer til at kunne mærke.

Hun mener, at det er for tidligt at komme med konkrete svar på, hvilke konsekvenser det nye medieforlig vil få for DR:

- Det kan jeg ikke sige noget om i dag. Og det kan jeg ikke, fordi vi er nødt til at vente på den medie-aftale, som skal definere, hvad der er for en opgave vi skal have fremadrettet. Men det er klart, at vi nu vil gå i gang med grundige analyser af, hvordan vi kan tilrettelægge arbejdet med at løse det her bedst og klogest muligt over for befolkningen.

OVERBLIK: Farvel til licensen og en femtedel af DR's budget

Danmarks Radio bliver beskåret med 20 procent, og licensen bliver lagt over på skatten med ny aftale.

Regeringen og Dansk Folkeparti er fredag blevet enige om den økonomiske ramme for et kommende medieforlig.

Her er hovedpunkterne i aftalen:

* Danmarks Radio får skåret 20 procent af budgettet over de næste fem år. DR vil dog fortsat få godt tre milliarder kroner om året til public service.

* Licensen bliver afskaffet. I stedet skal danskerne bidrage til public service over skatten. Det sker, ved at personfradraget gradvist bliver sat ned for alle personer over 18 år.

* Det betyder, at alle husstande kommer til at bidrage til at finansiere DR. Det gælder også de mellem 250.000 til 300.000 husstande, som i dag ikke betaler licens.

* De fleste af pengene fra beskæringen af DR's budget går til at mindske regningen til danskerne. Det vil især gavne enlige, som hidtil har betalt det samme i licens, som husstande med to voksne. Men alle husstande - undtagen sortseere - får ifølge regeringen en besparelse.

* En mindre del af de penge, regeringen og DF vil spare på DR, vil blive frigivet til andre medietilbud. I alt 77 millioner kroner vil blive lagt ind på forhandlingsbordet til andre medietilbud.

* Der har været rejst kritik af, at politikerne kommer for tæt på DR's økonomi, hvis den lægges over på skatten og dermed kan forhandles årligt i forbindelse med finansloven. Det problem vil parterne mindske gennem flerårige medieaftaler for hele medieområdet og via en public service-kontrakt, der beskriver de konkrete opgaver, DR forpligtes til at løfte.

* Med aftalen indfører blå blok en ny mediecheck på 900 kroner til pensionister, som i dag er berettiget til nedsat licens. Det sker for at sikre, at de ligesom andre får en gevinst ved afskaffelsen af licensen. Mediechecken indfases gradvist i takt med udfasningen af licensen.

* Blinde og stærkt svagsynede kan i dag blive fritaget for licens. For at undgå, at de bliver ramt af lavere personfradrag vil parterne bag aftalen afsætte en pulje på 10 millioner kroner årligt til blinde og stærkt svagtsynede.

* Med fredagens aftale er den økonomiske ramme for et kommende medieforlig på plads. Regeringen ventes nu om kort tid at præsentere et samlet udspil til medieforlig. Derefter vil regeringen forhandle med de øvrige partier i Folketinget.

* Flere partier i rød blok mener, at besparelsen på DR er for voldsom. Spørgsmålet er derfor reelt, om Socialdemokratiet vil gå med i forliget, så aftale står fast efter næste valg. Alternativt kan Socialdemokratiet gå til valg på, at danskerne skal betale mere til DR, end blå blok lægger op til.

 

Kilde ritzau

Kulturminister Mette Bock (LA) vil ikke blande sig i, om DR skal droppe de gyldne fratrædelsesordninger til chefer. Foto: Jonas Olufson Dansk politik - 16. mar. 2018 - kl. 14:36 Slut med gyldne håndtryk? Det bestemmer DR-toppen selv

Programlukning i vente
Ekstra Bladet har gentagne gange skrevet om de høje bonusser, som DR-ledelsen har fået udbetalt, men på spørgsmålet om den lønfest vil fortsætte, er generalsekretæren klar i mælet:

- Om du så afskaffede min stilling og alle direktionslønninger, rækker det ikke særligt langt i forhold til en besparelse på 773 millioner kroner.

Eksperter har gennen dagen vurderet, at besparelsen på 20 procent af DR's samlede budget vil koste lukning af kanaler, men så langt vil Maria Rørby Rønn ikke gå endnu. Hun siger dog, at indholdet vil blive reduceret:  

- Vi taler om, at der skal lukkes programmer. Det er jo dem, der driver udgifterne, og de programmerne, der koster penge, er jo danskproduceret indhold. Så det vil blive et mindre DR med et færre tilbud af nyproduceret dansk indhold, og det vil man kunne mærke, men vi respekterer berslutningen.

Politikerne har drøftet DR's mediestøtte gennem længere tid, og nogle partier har ønsket at skære endnu mere, men DR-bossen føler ikke, at man har været udsat for hetz:

- Der er en klar rollefordeling mellem politikere og DR. Politikerne definerer opgaven og rammen for DR, og vi skal så løse den opgave. Det synes, jeg står meget tydeligt - også i dag. Vi har selvfølgelig fortsat store ambitioner om, at alle i det her land skal opleve stærk public service fra DR.

Hun mener stadig, at hun er den rette person til at føre DR videre, selvom det nu er nye tider i DR:

- Man skal aldrig true med at gå,man skal true med at blive og lige nu har jeg en stor opgave at tage på mig her.

Læs alle reaktionerne på det nye medieforlig her:

Se også: Så meget vinder eller taber du på at licensen bliver afskaffet

Se også: Licensen forsvinder: Slut med sortseere - nu skal alle betale over skatten

Den politiske beslutning om at afskaffe licensen som vi kender den betyder, at Birker Andersen ikke længere skal møde på det arbejde, han har elsket gennem 28 år. Foto: Jakob Jørgensen Samfund - 16. mar. 2018 - kl. 16:09 30 år som licensmand er slut: - Ingen slipper udenom

Se også: Bruger overhovedet ikke DR: Nu skal jeg tvinges til at betale

362 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere