Drab af spædbørn og massevoldtægter: Det er etnisk udrensning

Det er 'etnisk udrensning', det der foregår i Myanmar lige nu, mener FN

Flygtende rohingya-muslimer ved grænsen til Bangladesh. Flere søger mod flygtningelejre i landet. Foto: AP
Flygtende rohingya-muslimer ved grænsen til Bangladesh. Flere søger mod flygtningelejre i landet. Foto: AP

Næsten 300.000 rohingya-muslimer er de seneste uger flygtet fra Myanmar til Bangladesh, efter landets sikkerhedstyrker indledte angreb på rohingya-oprørere. Mere end 400 mennesker har mistet livet, og nu kommenterer FN på situationen i landet.

- Det ligner et skoleeksempel på etnisk udrensning, siger FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad al-Hussein, som opfordrer landet til at stoppe den militære operation.

- Vi har modtaget flere rapporter og satelitbilleder af sikkerhedsstyrker og lokale militser, der brænder rohingya-landsbyer og rapporter om udenretlige drab inklussiv drab på flygtende civile, siger højkommissæren.

Landminer mod flygtninge
Udtalelsen kommer få dage efter, regeringskilder i Bangladesh fortalte, at Myanmar blandt andet har lagt landminer mellem de to lande for at holde de flygtende rohingya-muslimerne fra at vende hjem. Udover de 300.000 mennesker på flugt er cirka 30.000 ikke-muslimer tilmed blevet internt fordrevet i Myanmar.

Hvad handler konflikten om?

Rohingya-muslimer, der beskrives som verdens mest jagtede folkefærd, holder primært til i Rakhine-staten i den sydvestlige del af Myanmar. Her bor omkring 1,1 millioner rohingya-muslimer side om side med buddhister og har igennem mange år været udsat for systematisk diskrimination.

De bliver betragtet som statsløse, illegale indvandrer, og myndighederne har siden 1982 nægtet dem muligheden for statsborgerskab i Myanmar. Samtidig har de begrænsede muligheder for uddannelse og sundhedsydelser.

I årtier har etniske spændinger præget Rakhine-staten, hvilket har resulteret i mange voldige sammenstød. I oktober sidste år blev otte politibetjente dræbt i området, og myndighederne mener, at muslimer stod bag drabene.

Siden Myanmars sikkerhedsstyrker i ledtog med buddhistiske militser indledte angrebene 25. august, har rohingya-muslimer fortalt om overfald og blodige angreb i deres landbyer.

Et barn fra en rohingya båret i slynge ved rismarkerne mod grænsen til Bangladesh. Foto: AP/Bernat Armangue
Et barn fra en rohingya båret i slynge ved rismarkerne mod grænsen til Bangladesh. Foto: AP/Bernat Armangue

Drab af spædbørn
I oktober sidste år eskalerede den mangeårige konflikt. Voldsomme uroligheder i Rakhine-provinsen blev dengang kaldt for en 'rydningsoperation' af Myanmars militær.

Men en FN-rapport, der udkom i februar i år, dokumenterede, hvordan rohingyaerne blev udsat for gruppevoldtægter. Ifølge FN blev spædbørn dræbt, mens huse, skoler og moskéer blev brændt ned af hæren.

De seneste uger er adskillige rohingya-landsbyer blevet angrebet og brændt ned. Her er civile blev dræbt og banket. Militærets offensiv mod oprørerene har derfor naturligvis mødt massiv kritik fra det internationale samfund.

Myanmar nægter dog, at de bevidst slår civile ihjel.

Flere af rohingya-muslimerne flygter også til Indien. Her ses en af de yngre flygtninge kigge gennem et tæppe, som bliver brugt som væg i en af de midlertidige flygtningelejre i udkanten af byen Jammu. Foto: AP/Channi Anand
Flere af rohingya-muslimerne flygter også til Indien. Her ses en af de yngre flygtninge kigge gennem et tæppe, som bliver brugt som væg i en af de midlertidige flygtningelejre i udkanten af byen Jammu. Foto: AP/Channi Anand

101 kommentarer
Vis kommentarer