Annonce:
Annonce:

Drabeligt moskus-mysterium

Det er ikke første gang, at dræbte moskusokser bliver efterladt i naturen i Grønland, skriver medie

Ifølge den seneste optælling af moskusokser i Grønland findes der i alt omkring 39.400 dyr. (Arkivfoto) Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Ifølge den seneste optælling af moskusokser i Grønland findes der i alt omkring 39.400 dyr. (Arkivfoto) Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

30 moskusokser er blevet skudt og efterladt omkring byen Upernavik i det vestlige Grønland.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Mens politiet leder efter vidner, der kan hjælpe med at finde frem til gerningsmændene, ligger dyrene og rådner.

Byens politi fik anmeldelsen om de 30 dyr onsdag i denne uge. Mediet har forsøgt at få en kommentar fra politiet, men det er ikke lykkes endnu.

Ifølge mediet er det ikke første gang, at fænomenet opleves. Tilbage i 2015 fandt en jagtbetjent flere kadavere af moskusokser, der var efterladt i samme område.

Også helt tilbage i 2011 stødte borgere fra Kangaamiut på hoveder fra moskuskadavere, der lå spredt i havet tæt på bygden.

Ud over at det er i strid med god moral og etik at efterlade døde moskusokser, hvor de er blevet skudt, så er det også strafbart.

Grønlandsk lov siger nemlig, at skyder man et dyr, så skal det også tages med hjem, skriver et andet grønlandsk medie, KNR.

Regeringen i Grønland, Naalakkersuisut, betragter derfor af god grund denne form for sager med stor alvorlighed, hvilket de også gjorde klart i forbindelse med sagen fra 2015.

- Vi kan på ingen måde acceptere denne adfærd i forbindelse med fangst, skrev de dengang på deres hjemmeside.

Den samlede grønlandske bestand af moskusokser blev i 2019 opgjort til at være omkring 39.400 dyr, hvilket ifølge Grønlands naturinstitut svarer til 23 procent af den samlede bestand i verden.

Størstedelen af disse findes i bestandene i Vestgrønland, hvor de 30 døde moskusokser blev fundet.

Det samlede grønlandske antal moskusokser er dog behæftet med en vis usikkerhed, skriver instituttet, da mange bestande mangler at blive talt på ny.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: