Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Dræbende kulde: Britiske strande er fyldt med døde havdyr

Kulden har været hård ved havdyrene i Nordsøen

Se bunker af døde havdyr på stranden i Kent i England. TV: AP

De fleste har nok bemærket, at temperaturerne i Danmark har været i den lave ende den seneste uges tid.

Det er dog ikke kun herhjemme, vi kæmper med frostgrader. Også i resten af Europa hærger kulden, og det kan i den grad ses på britiske strande langs kysten ved Nordsøen.

Ifølge The Guardian er titusindvis af søstjerner, krabber, muslinger og andre havdyr således skyllet op på stranden. Dræbt af det iskolde klima.

Bex Lynam, der arbejder for Yorkshire Wildlife Trust, forklarer, at et temperaturfald på tre grader i havet får dyrene i havet til at sænke aktivitetsniveauet. Og det har konsekvenser, når bølgen rammer.

- Det gør dem mere sårbare over for det hårde hav - de blev revet løs af store bølger og skyllet i land, da det hårde vejr kom, siger han.

Udover de mange bløddyr skulle enkelt fisk også være skyllet døde op på strandene.

Kun nogle hummere var fortsat i live, da Yorkshire Wildlife Trust dukkede op - de vil blive forsøgt sat tilbage i havet.

Du kan se et tv-klip fra stranden i Kent i det sydøstlige England øverst i artiklen.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen