Draghi: De græske forhandlere må gå en ekstra kilometer

Chefen for Den Europæiske Centralbank beskriver "en dramatisk situation" for Grækenland.

Også chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), italieneren Mario Draghi, melder sig mandag i koret, der lægger pres på Grækenland for at se at få indgået en aftale, der kan løse den græske gældskrise.

Draghi opfordrer under et møde i Europaparlamentets økonomiudvalg parterne i de græske gældsforhandlinger til at "gå en ekstra mil" for at få en aftale i hus. Men han lader ingen tvivl om, hvilken af parterne der har hovedansvaret.

- Bolden ligger helt og holdent på den græske regerings banehalvdel, og det er den, der må tage næste skridt.

Draghi understreger også igen og igen, at ECB arbejder inden for veldefinerede regler, og at det ikke er op til centralbanken at finde vejen ud af gældskrisen.

- Der er tale om en politisk beslutning, som skal træffes af de valgte politikere, ikke af folk i centralbanken, siger Draghi.

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere