Drama i Lego-familien: Onkel Kjeld lukker nevøs firma

Lego-milliardæren Kjeld Kirk Kristiansen har købt sin nevø Anders Kirk-Johansens byggeklodsselskab for derefter at lukke det ned øjeblikkeligt

Kjeld Kirk til venstre sammen med sin hustru, og Anders Kirk-Johansen til højre. (Foto: Claus Bonnerup og Anders Brohus)
Kjeld Kirk til venstre sammen med sin hustru, og Anders Kirk-Johansen til højre. (Foto: Claus Bonnerup og Anders Brohus)
Følg Samfund

Siden januar sidste år havde Anders Kirk Johansen, der er nevø til Lego-ejer og Danmarks rigeste mand Kjeld Kirk Kristiansen, arbejdet på at få byggeklodskonceptet Modulex lanceret.

Klodserne, som er et gammelt Lego-produkt, var snart i butikkerne og fansene kunne næsten ikke vente, men Onkel Kjeld ville det anderledes.

Kjeld Kirk Kristiansen har således igennem firmaet Lego Juris A/S i en overraskende handel købt Modulex Bricks A/S fra nevøen og samtidig lukket det ned med øjeblikkelig virkning, skriver Børsen.

Nevøen tilhører den del af familien, som ikke længere har aktier i Lego efter opsplitningen i 2007. Efterfølgende har han udover at være godsejer brugt flere af sine millioner på forskellige investeringer såsom eksempelvis byggeprojekter og et motorcykelfirma.

På Facebook er nyheden om handlen ikke blevet modtaget vel.

Den 7. januar skrev Modulex Bricks ud til sine mere end 10.000 fans og følgere, at de var 'glade for at meddele', at Modulex var blevet solgt til Lego, og at planerne om at producere byggeklodserne var lukket ned øjeblikketligt.  

Det gjorde en del oprørte, hvorfor flere heller ikke kunne forstå, at det var en god nyhed, at byggeklodserne nu ikke kom i handlen.

Lego: Ingen konflikt
Anders Kirk Johansen vil ikke kommentere handlen i Børsen, men henviser til Lego.

Her vil Legos pressechef Roar Trangbæk gerne udtale sig til Ekstra Bladet.

- Hvorfor har Lego Juris A/S købt rettighederne?

- Det er vigtigt for ejerfamilien at sikre sig rettighederne, så de kan blive inden for deres kontrol, og det gør man sådan her.

- Nu siger du kontrol, var det fordi, at det (den snarlige lancering. red.) ikke lige gik efter Kjeld Kirks plan?

- Nej, det havde ikke noget med det at gøre. Det handler kun om at sikre sig rettighederne.

- Hvad vil de så bruge dem til?

- For nærværende er der foretaget en analyse af forretningspotentialet, og på nuværende tidspunkt er der ikke planer om at producere de her byggeklodser.

- Hvorfor ikke?

- Det er en forretningshemmelighed.

- Anders Kirk var ellers langt i planerne, hvorfor er I ikke enige i det?

- For Lego Juris og ejerfamilien har det været vigtigt at sikre sig rettighederne og have dem under kontrol - det er bevæggrunden.

- Men hvorfor skulle der gå et år?

- Ja, men det er en forretningshemmelighed. Det kan vi ikke kommentere yderligere.

- Hvor meget har det kostet jer?

- Det vil jeg ikke kommentere.

- Flere spekulerer nu, om der er en konflikt i familien grundet der her?

- Det er der ikke. Det er en løsning, som sikrer at rettighederne bliver i ejerfamilien.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time