Drama på havet: Danmark i bitter fiske-strid

Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) beskylder Storbritannien for at bryde en fiskeriaftale, som blev indgået i forbindelse med brexit 

Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) mener, at et forbud mod at bruge bundtrawl i Doggerbanke vil forværre danske fiskeres situation i britiske farvande. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto
Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) mener, at et forbud mod at bruge bundtrawl i Doggerbanke vil forværre danske fiskeres situation i britiske farvande. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto
Følg Samfund

Storbritannien vil forbyde brug af bundtrawl, der slæber tungt hen over havets bund efter fisk, i Doggerbanke.

Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) mener, at sådanne planer er i strid med den fiskeriaftale, som blev indgået i forbindelse med brexit.

Det skriver The Guardian.

- Brexit-aftalen sikrer fuld adgang (for EU-fartøjer, red.) til at fiske i Storbritanniens farvande frem til 2026. Derfor er det selvfølgelig et stort problem for os, hvis den britiske regering vil ændre det. Vi finder det uacceptabelt og i strid med vores aftale, siger ministeren til mediet.  

Doggerbanke er en lavvandet fiskebanke i Nordsøen, som ligger omkring 100 kilometer fra den britiske kyst. Danske fiskekuttere har fisket i den store fiskebanke i århundreder.

Plejede at have et godt forhold
Storbritannien befinder sig allerede i en fiske-strid med Frankrig. Her har begge parter truet med bål og brand.

Den danske minister mener dog, at det er for tidligt at tale om repressalier, selv om han udtrykker skuffelse over, hvordan forholdet mellem Danmark og Storbritannien har udviklet sig siden brexit.

- Det er ikke sådan, vi plejer at lave aftaler. Vi plejede at have et virkelig godt forhold til Storbritannien, siger ministeren til The Guardian.

Vil forværre situationen
Allerede i februar offentliggjorde Storbritannien, at de ønsker at forbyde brug af bundtrawl i Doggerbanke.

Den udmelding modtog stor hyldest fra miljøforkæmpere, som håber, at det kan føre til en tilbagekomst af arter, som førhen befandt sig i den lavvandede fiskebanke.   

Men Rasmus Prehn mener, at et forbud vil forværre den situation, som danske fiskere befinder sig, da deres forhold allerede er vanskeliggjort af brexit, siger han til The Guardian. 

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Rasmus Prehn.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT