Dramatisk video lækket: Her synker Mærsk-skibe

Mærsks datterselskab er blevet politianmeldt for to skibsforlis i 2016. Nu viser en lækket video, hvordan skibene smadrede ind mod hinanden i lang tid, inden de sank i en naturpark

Video: Radio24syv

En dramatisk video, der viser to Mærsk-skibe synke, har set dagens lys.

Skibene sank tilbage i 2016, men nu er Radio24syv kommet i besiddelse af videoen, der viser, hvordan de to skibe var svært medtaget i over et døgn op til, at de sank.

Skibe mødte deres endeligt i slutningen af december 2016 på vej fra Frederica til Tyrkiet, hvor de skulle ophugges. De nåede dog kun til Frankrig, før de sank nær en maritim naturpark.

Se også: To Mærsk-skibe sunket

På videoen, som Radio24syv er kommet i besiddelse af, kan man se, hvordan de to skibe bliver slæbt efter et tredje. De tog er dog fortøjret så tæt, at de slår op mod hinanden.

Havarikommissionen har tidligere fastslået, at konsulenter havde rådet Mærsk Supply Service til at transportere skibene til ophug på en anden måde.

Efter videoen er blevet lækket, har Radio24syv forsøgt at få et interview med firmaet, men det har de afslået. De skriver dog i et skriftligt svar til nichemediet Shippingwatch, at de 'intet nyt har at tilføje til sagen'.

Efter forliset af de to skibe er Mærsks datterselskab blevet meldt til politiet af Søfartsstyrelsen, og anklagemyndigheden ved Københavns Politi er ved at undersøge, om der skal rejses tiltale mod Maersk Supply Service.

Se også: Havari-ekspert: Det skal der ske med sunkne Mærsk-skibe

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
183 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere