Drastisk vejrskifte: Her falder temperaturen 10 grader

De første dage af efterårsferien bliver solrige og varme, men det vender senere på ugen, lyder det fra DMI

Se vejrudsigten for efterårsferien her.

Du skal sørge for at komme ud og nyde solen og de lune temperaturer mandag og tirsdag i denne uge. Senere på ugen bliver det nemlig ifølge DMIs prognoser en mere skyet og køligere omgang.

Men i det meste af landet vil det mandag og tirsdag ifølge DMI være flot efterårsvejr med temperaturer op mellem 17-21 grader.

- Der er dog et men. I den nord og nordvestligste del af landet vil man periodevis døje med flere skyer, og der kan også komme lidt regn. Men i resten af landet ser det ud til, at vi får en mandag og tirsdag med masser af sol og pæne temperaturer. Så landet er delt her de første par dage, siger Lars Henriksen, der er meteorolog ved DMI.

Det bliver koldere

Senere på ugen vil der fortsat være perioder med sol, men der kan også komme fronter ind fra vest.

- Det kan periodevist give lidt regn. Men i mellem fronterne, får vi også solen at se, siger Lars Henriksen.

Temperaturen kommer også til at falde.

- I løbet af torsdag falder temperaturen gradvist. Vi kommer ned mellem 12 til 17 grader.

Og weekenden bliver ifølge DMIs prognoser endnu koldere.

- Når vi kommer hen til fredag og weekenden, så ligner det, at vi ligger mellem 10 og 15 grader som højeste temperatur. Og der kommer også periodevist regn.

- Men der er jo nogle dage til weekenden endnu - så tingene kan nå at ændre sig, fortæller meteorologen.

Du kan se hele vejrudsigten i videoklippet øverst i artiklen.

 

 

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere