Efter ugevis med billeder af gigantiske flammer, blodrød himmel og tykke røgskyer var det et drastisk vejrskifte, der ramte det sydøstlige Australien søndag.
I løbet af den seneste uge har landsdelen fået noget voldsomt tiltrængt regn, og over weekenden blev storbyerne Melbourne og Canberra ramt af mere ekstrem nedbør.
Byerne blev nemlig ramt af hagl på størrelse med golfbolde, der smadrede biler og 'flænsede træer', som beboer i Melbourne Krystian Seibert beskrever det over for Herald Sun ifølge News.com.au.
- Haglene lød som en pinball-maskine med hagl på størrelse med golfbolde, der faldt.
- Jeg har boet længe i Melbourne, og jeg har aldrig set eller oplevet noget som det her.
Samtidig er der på trods af den seneste uges regn stadig mere end 100 brande i gang i delstaterne Victoria og New South Wales.
Det kraftige regnfald har omvendt betydet, at der er opstået et nyt problem i form af oversvømmelser flere steder.
- Der er risici forbundet med det, så det er ikke altid en god ting, især ikke hvis regnen falder for hurtigt.
- Det, vi har brug for, er støt silende regn, siger meteorolog ved Australiens meteorologiske institut Jake Phillips til nyhedsbureauet Reuters.
Biologer estimerer, at op mod en milliard dyr har mistet livet i brandene, skriver nyhedsbureauet DPA.
Australiens regering har lagt 50 millioner australske dollars svarende til 231 millioner kroner til side til genopbygning af landets natur og dyr, skriver DPA.
Australien havde i 2019 sit varmeste og tørreste år nogensinde.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Skovbrande truer Wozniacki: Spiller faldt om
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.