Drastisk vejrskifte: Over 20 grader i påsken

Det er få dage siden, det sneede om morgenen, men vejret skifter i påskedagene, så der kommer sol og temperaturer over 20 grader

Se vejrudsigten for resten af måneden her.

Det er tid til at grave dybt i skabet og finde sommertøjet frem, hvis man skal klæde sig efter vejret.

Påsken byder nemlig på fuld sol.

- Det ser ud som om, højtrykket lægger sig rigtig favorabelt for vores vejr. Det lægger sig over det vestlige Rusland og sender noget lun, mild luft op over Danmark fra sydøst, fortæller vagthavende meteorolog Mette Zhang ved DMI.

Alt peger på, at temperaturerne bevæger sig op og bliver sommeragtige.

- Sådan 12-16 grader i starten af ugen og så ser der ud til, at der er en tendens til, at det bliver varmere i løbet af ugen. Måske kan vi også ramme de 20 grader eller lidt højere på nogle enkelte dage, siger Mette Zhang.

Det gode vejr bliver dog afbrudt af et par byger.

- Der kan komme et par fronter med lidt regn i perioder, men det er normalt for årstiden, lyder det fra meteorologen.

Se hvor længe det gode vejr holder i videoen øverst i artiklen

Se også: Vejrvært taget i klima-løgn

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere