Dreng faldt ned til gorilla: Sådan er sikkerheden i Danmark

Dansk zoo-direktør fortæller, at gorillaer er fredelige dyr, men at man i Givskud Zoo ændrede sikkerhedsprocedure efter episoder med gorillaer

Se gorillaen og den 4-årige dreng her. ADVARSEL: Voldsomme optagelser. (Privatvideo)

Se gorillaen og den lille dreng herover artiklen. ADVARSEL: Voldsomme optagelser

Det var voldsomme billeder, da en tre-årige dreng klatrede over afspærringen til gorilla-anlægget i Cincinnati Zoo i delstaten Ohio i USA og blev slæbt rundt af gorillaen Harambe i sidste weekend.

På tirsdag genåbner anlægget med en ny barriere, der er 106 centimeter høj med massive træbjælker oppe og nede og med et net lavet af flettet tov, skriver Cincinnati Zoo på deres hjemmeside. Det er 15 centimeter højere end tidligere.

 

Samfund - 1. jun. 2016 - kl. 18:24 Gorilla bar rundt på lille dreng: Sådan har han det nu

Den tidligere barriere var godkendt af Sammenslutningen af Zoos og Akvarier (AZA), og det er første gang, siden åbningen af gorilla-anlægget i 1978, at der har været et brud på sikkerheden.

Anlægget genåbner på tirsdag uden Harambe, der blev skudt og dræbt for at få drengen i sikkerhed. Foto: Cincinatti Zoo
Anlægget genåbner på tirsdag uden Harambe, der blev skudt og dræbt for at få drengen i sikkerhed. Foto: Cincinatti Zoo

Skilt af bred vandgrav
Ekstra Bladet har spurgt Richard Østerballe, direktør i Givskud Zoo, der er det eneste sted i Danmark, hvor man kan opleve gorillaer, hvordan de har sikret deres gorilla-anlæg.

Her er gorillaerne adskilt fra publikum med enten panserglas eller en seks meter bred og to meter dyb vandgrav.

- Så man kan sådan set godt hoppe i vandgraven og svømme over til gorillaerne, hvis man virkelig vil. Men du må selvfølgelig ikke som zoo-leder lave noget, hvor folk uforvarende kan komme til at falde ind til dyrene, siger han.

Til gengæld skal gorillaerne, der ikke kan svømme og ikke kan lide vand, ud i vandgraven og hente personen, hvis man falder i ved et uheld - og personen vil kunne komme op samme sted, hvor man er skvattet i.

Hangorilla slap ud
I 2002 havde Givskud en episode med hangorillaen Makokou, der lykkedes med at komme på tværs af vandgraven og ud blandt publikum.

- Men da han kom op af vandgraven på publikum-siden, var han ved at dø af skræk, fordi han havde været ved at drukne. Så han flygtede ud blandt publikum og over bag en toiletbygning, hvor det lykkedes os at lokke ham ind i bygningen efterfølgende og bedøve ham derinde, fortæller Richard Østerballe.

Efter den episode har de lavet en strømbarriere, som enten slår gorillaen ihjel eller gør den bevidstløs, hvis den kommer gennem vandgraven til publikumssiden og griber tråden.

Et par år senere blev hangorillaen Bukito verdensberømt og lagde navn til  'Bukito-effekten' i zoo-systemet, fordi han slap ud fra sit anlæg i Holland og prøvede at score en kvinde, som sad og flirtede med ham.

- Så lavede han sit sædvanlige optagelsesritual til haremmet, og det kunne hun ikke rigtig tåle. Hun døde ikke, men hun blev selvfølgelig slemt skadet, fordi han smed rundt med hende og bed lidt i hende, siger zoo-direktøren, der også nævner to episoder i USA, hvor unge hangorillaer slap helt ud af den zoo, de var i, og blev jagtet af politi og zoo-personale og bed nogle folk undervejs.

Disse episoder gjorde, at Givskud Zoo, der ikke tidligere havde gorillaen som et livsfarligt dyr i deres nødprocedure, fordi det dybest set er en fredelig plantespiser, evaluerede deres nødprocedurer og besluttede, at de var nødt til at anse gorilla for at være et livsfarligt dyr.

Og det første, man gør i den situation, er at skaffe et skydevåben, hvis dyret er sammen med publikum.

Alt i alt er det en balancegang at gøre de barrierer, som zoologiske haver stiller op mellem dyr og publikum, så diskrete som overhovedet muligt, uden at det bliver farligt.

- Man kan sagtens bygge et gammeldags bur i jern og tremmer i to lag, og hvor der er minimum tre meters afstand til publikum, så de hverken selv kan komme ind eller dyret komme ud. Men det er en rigtig dårlig oplevelse, siger Richard Østerballe.

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere