Dreng kaldt til samtale på efterskole: Tog en liter mælk

En 15-årig dreng og hans kammerat blev fredag bedt om at komme til en mundtlig samtale på deres efterskole, efter de tog en liter mælk fra skolens køkken. Drengens far er rasende

Kongeådalen efterskole har sendt en 15-årig dreng hjem, efter han drak en liter mælk fra køkkenet (Foto: Ole Lind)
Kongeådalen efterskole har sendt en 15-årig dreng hjem, efter han drak en liter mælk fra køkkenet (Foto: Ole Lind)

Flemming Mathiesen er rasende, efter hans 15-årige søn, Lasse, fredag fik at vide, at han skal til samtale på efterskolen. Familien har fået at vide, at det er fordi han skulle have været med til at stjæle en liter mælk i skolens køkken.

(tidligere fremgik det af artiklen, at drengen var bortvist. Det skulle IKKE være tilfældet Efterskoleforeningen, der er i kontakt med den pågældende efterskole, red.)

- Det er latterligt, siger Flemming Mathiesen.

Skolen ønsker ikke at kommentere den konkrete sag med Ekstra Bladet.

Fredag morgen meldte Lasse Mathiesen sig syg med beskeden om, at han selv skulle sørge for at få én til at hente noget morgenmad til ham. Men da det endelig lykkedes den sygdomsramte dreng at få fat i en hjælpende hånd, var morgenmaden allerede taget af bordet, fortæller Flemming Mathiesen til Ekstra Bladet.

Derfor hentede kammeraten i stedet en liter mælk til en skål cornflakes i køleskabet i efterskolens køkken.

Men drengene havde glemt at spørge om lov først, og da resterne blev fundet på Lasse Mathiesens værelse, sendte skolen en sms til hans forældre: De skulle kontakte forstanderen på grund af episoden.

Se også: Gav politiet fuckfinger: Tre unge flygtede på samme knallert

Sendt hjem
Drengene blev kort efter episoden sendt hjem, indtil forældrene kunne komme til samtale på skolen om mælke-tyveriet. En håndtering, Lasse Mathiesens far slet ikke kan forstå.

Ifølge efterskolen skulle alle de unge på forlænget weekend hjemme, og at der derfor ikke var tale om nogen bortvisning.

- Vi kontaktede bagefter bestyrelsen, og der fik vi også bare fortalt, at holdningen var, at han var medskyldig i tyveri, siger Flemming Mathiesen, der er far til Lasse Mathiesen.

Han er dybt forarget over skolens håndtering af sagen. Han erkender, at hans søn har taget en liter af skolens mælk, men han mener ikke, at det er nødvendigt at blæse sagen så stort op.

- Det handler bare om to knægte, der kunne have nøjes med en opsang for deres handling, siger han.

Se også: Uheldig tyv i kæmpe brøler: Stjal fra postansatte Kim

Kommer ikke tilbage
Mandag skal drengene til samtale på skolen, men Flemming Mathiesen siger, at han ikke tager til mødet

- Vi tager ikke til mødet. Vi henter hans ejendele i morgen ( i dag red.), siger han.

- Lasse er berørt over det. Det er noget, vi har spurgt ham om, og han siger, at han ikke er interesseret i at komme derned igen, siger Flemming Mathiesen men pointerer, at forstanderen før skulle have tacklet andre hændelser godt.

Se også: Coop satser stort på landsdækkende netbutik med dagligvarer

Ikke usædvanligt med samtaler
Ekstra Bladet har talt med Tina Mätzke Knudsen, forstander på Kongeådalen efterskole, og har præsenteret hende for Flemming Mathiesens beskrivelse og udlægning af det, der efter hans opfattelse er sket på skolen.

Hun udtaler sig ikke i personsager, men fortæller generelt, at samtaler er den mildeste sanktion og sjældent har til formål at bortvise eleverne.

I stedet handler forældre-samtalerne oftest om, at forældrene bliver underrettet, og at man tager en snak om de bekymringer, skolen har om eleverne.

- Det er ikke usædvanligt, at vi har samtaler med elevernes forældre. Det sker fra tid til anden, når sagerne er så alvorlige, at vi lige vil have en snak med forældrene. Normalt handler det dog ikke om, hvorvidt eleven skal bortvises eller ej, siger hun til Ekstra Bladet.

OBS: Denne artikel er mandag d. 11.04.16  redigeret (overskriften ændret) da der ifølge efterskolen ikke er tale om bortvisning, men at alle elever skulle hjem på en forlænget weekend, da efterskolen ikke er åben. Drengen er sammen med sine forældre bedt om at komme til en samtale om episoden.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen