Dreng opereret: Blev født med tre penisser

En indisk dreng er født med den sjældne sygdom diphallia, hvor man fødes med mere end én penis. Nu er han blevet opereret

Indiske læger fik deres sag for, da de skulle operere en dreng, som var født med sygdommen diphallia. (Foto: colourbox.com)
Indiske læger fik deres sag for, da de skulle operere en dreng, som var født med sygdommen diphallia. (Foto: colourbox.com)

Det sker for blot én ud af seks millioner drenge - og for nylig er det sket for en indisk dreng. Han er nemlig født med sygdommen diphallia, der betyder, at man er født med mere end én penis.

Men den indiske dreng er endnu mere ekstraordinær end som så. Han er nemlig født med intet mindre end tre penisser, der beskrives som 'bløde, knoklede masser' af de læger, der nu har opereret de ekstra vedhæng væk. Derfor har han nu kun en enkelt penis, der er 'lavet' ved at sammenlægge en masse hud omkring de ekstra vedhæng.

Se også: Født med dobbeltpenis: Ja - de virker begge to

Ved operationen, der foregik på Uttar Pradesh's hospitalet i Indien, opdagede lægerne desuden, at drengen var født uden anus. Derfor gav lægerne ham en stomi, så han kunne komme af med sin afføring. Efterfølgende har han dog fået skabt en 'almindelig' anus. Det skriver Metro og Daily Mail.

Drengen var imidlertid kun i stand til at tisse ud af en af penisserne, men lægerne bag operationen forsikrer, at drengen med sin ene tilbageværende penis vil være i stand til både at have sex og få børn.

- Vi ønsker, at vores dreng kan leve et almindeligt liv og er taknemmelige for de læger, som har foretaget den succesfulde operation, siger drengens onkel til DNA India.

Siden 1609 er der blot beskrevet 100 tilfælde af diphallia i medicinsk litteratur.

Abad jubler - nu har han 20 centimeter. Sex & samliv - 24. aug. 2015 - kl. 14:03 43-årig jomfru får kunstig penis

25 kommentarer
Vis kommentarer