Drik vin og øl uden tømmermænd

Forskere lover sundere alkohol med færre giftstoffer

Forskere har via genmanipulation udviklet en type gær, der indeholder færre giftstoffer. Det er bl.a. dem, der giver tømmermænd. (Foto: Colourbox)
Forskere har via genmanipulation udviklet en type gær, der indeholder færre giftstoffer. Det er bl.a. dem, der giver tømmermænd. (Foto: Colourbox)

Hvem gider hovedpine, kvalme, og træthed? Nu er der håb om, at vi kan undgå tømmermænd efter en aften i byen og måske få et par sunde kosttilskud, mens vi drikker.

Forskere i staten Illinois i USA har via genmanipulation udviklet en ny type gær, der kan nedsætte indholdet af de giftstoffer i alkohol, der giver tømmermænd.

Samme metode kan bruges til at gøre mad med gæringsstoffer sundere ved at tilsætte stoffer med gode egenskaber. Det skriver det videnskabelige magasin EurekAlert.

Bedre vin af bedre gæring
Tømmermændssymptomerne forårsages bl.a. af giftstoffer, som dannes, når en del af gæringsprocessen er utilstrækkelig.

Se også: Bobler giver de værste tømmermænd

Men det har forsker Yong-Su Jin og hans hold fra University of Illinois råd for. De har udviklet et enzym, som kan bruges til at skære bestemte gener ud af den type gær, der bruges til at lave vin, øl, ost og andre madvarer.

Det vil forbedre gæringsprocessen og dermed nedsætte mængden af giftstoffer i maden, forklarer han.

En positiv 'bivirkning' af genmanipulationen er, at vin vil blive mere rund og blød.

Fakta om tømmermænd

Tømmermænd skyldes kroppens reaktion på for meget alkohol. Det skyldes delvis dehydrering, lavt blodsukker, mangel på søvn, forgiftning af kroppen af metanol (træsprit) og tobaksrøg.

Så meget er en genstand:
En genstand er 12 gram (1,5 cl) ren alkohol, hvilket svarer til alkoholindholdet i en almindelig pilsner. Som udgangspunkt kan du regne med, at der er en genstand i:

  • 1 pilsner (33 cl)
  • 1 glas vin (12 cl)
  • 1 glas spiritus (4 cl)

Så hurtigt forbrændes alkohol:
Vægt     Tid 
60 kg     1 time og 20 minutter - 2 timer 
70 kg     1 time og 9 minutter - 1 timer 43 minutter 
80 kg     1 time - 1 timer 30 minutter 
90 kg     53 minutter - 1 time 20 minutter 
100 kg   40 minutter - 1 time 12 minutter

Alkohol kan blive sundere
Metoden med enzymet kan bruges til al mad, der indeholder gæringsstoffer, f.eks. mælkeprodukter, siger Yong-Su Jin.

Den kan også bruges til at tilsætte dele af sunde stoffer, såsom ginseng, i gærets genmasse.

- Vin, for eksempel, indeholder det sunde stof resveratrol, siger Yong-Su Jin. Med menneskeskabt gær kan vi øge mængden af resveratrol i en type vin op til 10 gange.

Svært at genmanipulere gær
Tidligere har det været meget vanskeligt at genmanipulere gæret, fordi det automatisk gendannede de gener, der blev skåret ud.

Enzymet kan skære flere gener ud samtidig, så man forhindrer gendannelsesprocessen.

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere