Drømmejobbet?: Få penge for at spise chokoladebarer

Nu har du muligheden for at blive 'slikmund' for en af verdens største producenter af chokoladebarer

Elsker du også chokolade? Så er drømmejobbet netop blevet ledigt. Foto: Peter Hove Olesen
Elsker du også chokolade? Så er drømmejobbet netop blevet ledigt. Foto: Peter Hove Olesen

Har du ikke helt fundet ud af, hvad du vil være, når du bliver stor? Eller er du ved at køre træt i dit nuværende job?

Frygt ej, her er drømmejobbet - hvis du har en sød tand og altid har drømt om at bo i London.

Adeccos, producenten af Maltesers, Snickers og Mars-baren, underafdeling Mars Wrigley søger nemlig ikke bare én, men otte smagstestere, der skal smage chokolade dagen lang.

Det skriver Manchester Evening News.

Og det bedste ved det hele: Du behøver ikke engang erfaring. Hvis bare du selv mener, at du har gode smagsløg, så er du kvalificeret.

Hård ansættelses-process
Ansøgerne skal igennem en anstrengende ansættelses-process, hvor de skal rangere forskellige madvarer på en skala fra et til 15, ud fra hvor søde, bitre, saltet eller krydret de er.

Skulle du lande jobbet, så følger seks måneders intensiv træning, før du kan udfylde din rolle på hovedkontoret i Slough, der ligger tyve minutter i tog fra Paddington Station i London.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Var de noget for dig at spise dig gennem denne 'bad boy' hver dag? Foto: Thomas Sjørup
Var de noget for dig at spise dig gennem denne 'bad boy' hver dag? Foto: Thomas Sjørup
 

Hvis du er typen, der ikke gider lange arbejdsdage, så er der også gode nyheder. Adecco forventer blot, at du bruger 12 timer fordelt på fire dage i løbet af ugen.

Deltidsjob
Hvis du samtidig gerne vil have en høj løn, så skal du måske overveje noget andet. Du vil nemlig kun blive betalt mellem 9.76 pund (81 kroner) og 10.25 pund (85 kroner) i timen.

- Vi er begejstrede over at rekruttere vores næste gruppe af 'slikmunde', siger Linda Lopez, der er 'sansechef' hos Mars Wrigley.

- Vi opfordrer alle, der kan lide chokolade til at ansøge - vi skal nok oplære dig, tilføjer hun.

Hvis du er interesseret, skal du skynde dig at tage pennen frem, for ansøgningsfristen er allerede nu på mandag 8. juli.

Du kan søge jobbet her.

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere