Drømmeprognose fra DMI: Op til 25 grader

Netop nu ser vi en varmluft bevæge sig mod Danmark. Hvis intet vender, kan vi i midten af næste uge få sommeren tilbage i topform

Pak ikke strandhatten for langt væk, Danmark får måske 25 grader igen snart.

Selvom vi bevæger os ind i efteråret, er det ikke et klart farvel til de solrige dage og lune temperaturer.

I hvert fald ikke hvis du har den positive kasket på. Vejrudsigten viser netop nu, at vi i næste uge vil se masser af sol og temperaturer på op til 25 grader lokalt.

- Hvis den varmluft, vi ser komme mod Danmark, holder ved, kan vi få temperaturer på op mod 25 grader i det østlige Danmark i næste uge, bekræfter vagtchef og meteorolog ved DMI Martin Lindberg over for Ekstra Bladet.

Hvis de østlige danskere er heldige, vil det heller ikke være helt hen i vejret at hoppe en tur på stranden i næste uge.

- Vores vandtemperaturer er usædvanligt høje lige nu. Vi måler i dag 18,5 grader i Øresund, siger vagtchef ved DMI Martin Lindberg.

Dog understreger den vagthavende meteorolog, at prognosen endnu er meget usikker.

- Det er langt ude i fremtiden, og kigger vi på det igen i morgen, kan det i teorien se helt anderledes ud. Men vi kan da håbe, afslutter vagtchefen over for Ekstra Bladet.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen