Annonce:
Annonce:

Drone-fotografer jagter elge i Nordjylland: Vi melder jer til politiet

- De stresser elgene og det er ulovligt at flyve med droner over Lille Vildmose, siger skov- og landskabsingeniør

Foto: /ritzau/Rene Schütze
Foto: /ritzau/Rene Schütze
Annonce:
Følg Samfund

Drone-fotografer, som har travlt med at fotografere de vilde elge i Lille Vildmose i Nordjylland, udgør et stigende problem for dyrene. Og for den sags skyld også myndighederne i området.

- Elgene bliver stressede over dronerne, som flyver hen over dem. Vi vil ikke acceptere de ulovlige drone-flyvninger og derfor melder vi uden tøven drone-ejerne til politiet, siger Jens Vinge, der er  skov- og landskabsingeniør i Lille Vildmose, til Ekstra Bladet.

Jens Vinge fortæller, at der er blevet taget drone-ejere, som end ikke har et drone-certifikat.

Nye regler for droneflyvning: Det her må du IKKE

Følger udviklingen
- For at flyve med drone kræver det, at man har et certifikat, flyver 300 meter over jorden, har underrettet politiet og samtidig skal grundejeren have givet sin tilladelse til flyvningen. Og en sådan tilladelse vil vi aldrig give. Flyvningerne er ulovlige og bliver meldt på stedet, siger Jens Vinge.

Annonce:

Eksperterne, der af videnskabelige grunde følger de ti vilde elge og deres to kalve, bruger undtagelsesvis selv droner.

- Men det sker alene for at følge elgene på områder, hvor man ellers ikke kan se dem og for at følge udviklingen i vegetationen, siger Jens Vinge til Ekstra Bladet.

De ti elge er hentet fra Sverige til Danmark og de stortrives i den nordjyske natur.

De er med til at skabe en ny form for vegetation, som vil give grobund for en ny fauna og nyt dyreliv i mosen.

De er livsfarlige
Samtidig med medie-omtalen af elgene er publikums interesse vokset eksplosivt. Så meget, at Aalborg kommune har måttet advare besøgene mod at nærme sig de store dyr, som i værste fald kan være livsfarlige.

Foto: /Ritzau/Rene Schütze
Foto: /Ritzau/Rene Schütze
 

Annonce:

- Ikke mindst her i brunst-perioden optræder især elgtyrene meget uforudsigeligt. De lader sig let provokere og det gælder om at holde en sikkerhedsafstand på mindst 50 meter fra dem. Vi har haft episoder, hvor elgene har gnubbet sig op af bilernes sidespejle eller sat forbenene op på bilens kølerhjelm. Man skal derfor ikke stå ud af sin bil, hvis en elg nærmer sig, siger Jens Vinge.

Skov- og landskabsingeniøren betegner de 400-500 kilo tunge dyr som meget farlige, hvis de går til angreb på mennesker.

- Deres skarpe og store gevir er et kampredskab og et rent dræber-våben. De kan også bruge benene som slagkøller. Så hvis man møder en elg på en af stierne, så skal man stille og roligt søge væk fra dem, fastslår Jens Vinge.

Lille Vildmose har opsat skilte og tavler ved indgange og parkeringspladser, så publikum kan se, hvordan man undgår at stresse de store dyr - og frem for alt ikke kommer i karambolage med dem.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: