Dronning svarer igen på Charlie Hebdo-tegning

Satire-magasinet har senest fremstillet Aylan - flygtningebarnet fra vandkanten - som kommende sexkrænker. Det har fået Jordans dronning til at reagere

Dronningen af Jordan skriver på Twitter, at Alan kunne være blevet alt andet end en sexkrænker (Foto: AP).
Dronningen af Jordan skriver på Twitter, at Alan kunne være blevet alt andet end en sexkrænker (Foto: AP).

Dronning Rania af Jordan er sprunget til tasterne, efter hun har set Charlie Hebdos nyeste tegning, der forestiller det druknede flygtningebarn Aylan Kurdi som voksen.

Satire-magasinets karikatur kommer i kølevandet på masse-overgrebene i Køln nytårsaften, og på tegningen ser man to mænd løbe efter en kvinde efterfulgt af ordene:

'Hvad ville lille Aylan været blevet som stor? En balle-gramser i Tyskland.'

Og den provokerende tegning har fået dronning Rania af Jordan til at reagere.

På sin Twitter-profil skriver hun:

'Aylan kunne være blevet en læge, en lærer, en god forældre.'

Dronningens opslag er delt næsten 2000 gange og blevet favoriseret næsten 2500 gange.

'Græd da jeg så tegningen'

Pårørende til Aylan Kurdi siger til Ekstra Bladet, at familien er chokeret over, at den tre-årige dreng fremstilles som en kommende sexkrænker.

- Jeg græd, da jeg så tegningen. Jeg kunne ikke sove om natten. Det er afskyeligt, siger tanten Tima Kurdi til Ekstra Bladet.

Samfund - 17. jan. 2016 - kl. 06:30 Husker du lille Aylan Kurdi? Sådan har hans familie det i dag

Hun har svært ved at forstå, hvorfor Charlie Hebdo ønsker at fornærme det døde barn.

- Det er deres holdning. Den kan jeg ikke ændre. Men hvor er den grundlæggende respekt? Hvor er medmenneskeligheden, spørger hun og tilføjer:

- Det er ikke i orden, at de bruger min nevø på denne måde. Ikke min familie. Han var bare tre år og et uskyldigt barn, siger hun til Ekstra Bladet.

Se også: Charlie Hebdo chokerer: - Jeg græd, da jeg så tegningen

Barnet i vandkanten

Magasinet har tidligere bragt en tegning af Alan, hvor han ligger i vandkanten, som vi husker det på det tragiske billede, der kom frem, da flygtningestrømmen til Europa var på sit højeste.

(Privatfoto)
(Privatfoto)
 

I baggrunden står der 'Så tæt på sit mål' ledsaget af et ikonisk McDonald-skilt med ordene 'To børnemenuer for en's pris'.

104 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere