Dronningen aflyser Andrews 60-års fødselsdagsfest

Prins Andrew udsat for nye ydmygelser efter katastrofalt tv-interview

Prins Andrew er kommet i stormvejr, efter en kvinde hævder, at hun flere gange blev tvunget til sex med prinsen, da hun var blot 17 år. Overgrebene skulle blandt andet være sket på milliardæren Jeffrey Epsteins 'orgie-ø'. Video: AP/Reuters/Ritzau Scanpix.

Ydmygelserne nærmest hagler ned over 59-årige prins Andrew.

Dronning Elizabeth har nu besluttet at aflyse sønnens stort anlagte 60-års fødselsdagsfest. Det var meningen, at prins Andrew skulle fejres i februar, samtidig med at hans velgørenhedsarbejde skulle have et ekstra skrub med pr-børsten.

Men ifølge Sunday Times er de storstilede planer nu blevet skrinlagt. I stedet bliver fødselsdagen kun markeret ved en privat sammenkomst, skriver avisen.

Foto: Swen Pfortner/Ritzau Scanpix
Foto: Swen Pfortner/Ritzau Scanpix
 

I unåde
Prins Andrew er kommet i unåde i de royale gemakker og hos briterne, efter at prinsen er blevet anklaget for at have dyrket sex med en 17-årig pige i 2001. Den amerikanske - og nu afdøde milliardær - Jeffrey Epstein skulle angiveligt have betalt 15.000 dollars for ydelsen.

Epstein selv har begået selvmord i cellen, før han blev stillet til ansvar i retten.

Foto: Alastair Grant/AP
Foto: Alastair Grant/AP
 

Prins Andrew har afvist alle anklager. Det er blandt andet sket i et opsigtsvækkende tv-interview, som har stillet den engelske prins i et om muligt endnu dårligere lys i offentligheden.

Rydder kontoret
Dronning Elizabeth har allerede bedt sin søn om at rydde kontoret på Buckingham Palace. Han er blevet frataget alle royale opgaver og de organisationer, som prinsen har været protektor for, flygter over hals og hoved fra den skandaleramte prins.

Sunday Times skriver, at det er højest usandsynligt, at prins Andrew nogensinde igen kommer til at påtage sig opgaver for kongehuset.

Prins Andrew er dronning Elizabeths anden søn og den ottende i arverækken til den britiske trone.

89 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere