Annonce:
Annonce:

Dronningen: Vi tog fejl med indvandrerne

Dronningen mener ikke, at danskerne har været standhaftige nok overfor integration af indvandrere

I ny kontroversiel bog, fortæller dronningen om sit syn på integrationen i Danmark. Hun mener ikke, vi har været hårde nok. (Foto: POLFOTO)
I ny kontroversiel bog, fortæller dronningen om sit syn på integrationen i Danmark. Hun mener ikke, vi har været hårde nok. (Foto: POLFOTO)
Annonce:
Følg Samfund

Når det gælder integrationsdilemmaet i Danmark, har vi ikke været klar nok i spyttet omkring landets regler og værdier.

Det fortæller Dronning Margrethe i den nye bog af Thomas Larsen fe, De dybeste rødder - Dronningen fortæller om Danmark og danskerne, ifølge Berlingske Tidende.

Her er det ifølge Dronningen tydeligt, at Danmark har undervurderet integrationens udfordringer, og at vi derfor ikke er lykkes endnu, skriver Berlingske.

- Vi troede nok, at den slags ting ville gå i sig selv. Hvis man gik på gaderne i København og drak det kommunale vand og tog den kommunale bus, blev man nok dansker i løbet af kort tid. Det var så indlysende for os, og derfor troede vi, at det måtte det også blive for dem, der slog sig ned og boede her.

Annonce:

- Sådan var det ikke. Det har vi lært. Det er ikke en naturlov, at man bliver dansker af at bo i Danmark. Det gør man ikke nødvendigvis. Der skal skiftes lidt af jorden i potten, tror jeg. Man må gerne beholde sine rødder, men man skal sørge for, at jorden er frisk, siger Dronningen i bogen.

Hvis integrationen i fremtiden skal lykkes, opfordrer Dronningen danskerne til at stille krav til de mennesker, der ønsker at blive en del af det danske samfund.

- Der skal arbejdes med det, og man skal en gang imellem sætte folk stolen for døren og sige: Hov! Det dér, det går ikke, siger hun i bogen.

Flygtninge på dagsordenen
Efter et år, hvor flygtningekrisen for alvor har været på dagsordenen, falder Dronningens udtalelser på et absolut aktuelt samfundsdilemma.

Hun fortæller, at hendes perspektiv har ændret sig, siden indvandringen for alvor tog fart i 1960'erne - dengang alle danskere syntes, at det var spændnede.

Annonce:

- Vi kan ikke lade, som om det bare går over af sig selv. Det gør det ikke. Det troede vi en overgang. Mange af os mente, at når folk kom til et fremmed sted, var de sådan en slags åbent klatpapir, der trak det nye til sig. Men folk har ikke så meget klatpapir i fødderne, så det trænger ind i dem.

- Måske handler det også om, at når der kommer så mange på en gang fra så anderledes vilkår og med en bestemt religion, bliver det sværere. De kommer til at isolere sig og leve isoleret, med eller uden deres vilje, siger dronning Margrethe ifølge Berlingske.

Hun peger på, at skole og uddannelse er noget af det vigtigste for nytilkomne. Men hvad den præcise opskrift består af, ved hun ikke.

- Hvis jeg vidste det, ville jeg vel nok være en klog kone. Det er ikke spor nemt, og hvordan man tackler det, er jeg ikke den, der kan sætte ord på. Men vi skal finde ud af det, og jeg tror på en måde, vi skal være glade for, at vi har opdaget, at det er vanskeligt, for så kan vi dog bedre se problemerne i øjnene og gøre noget fornuftigt ved dem, siger hun.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: